søndag den 11. december 2016

Lidt nyt RC til mig - og måske mere i vente?


Har i efteråret investeret i to dybe tallerkener til min Blå Mega Riflet samling fra Royal Copenhagen. Jeg har haft en diskussion med kæresten om hvorvidt jeg skulle købe Stjerne Riflet Jul til julens borde, men vi blev enige om (eller rettere sagt han synes) at vi skulle nøjes med Blå Mega.

Jeg købte derfor to af disse dybe tallerkener til at spise risalamande på, men de er dog lige store nok synes jeg - medmindre man kun spiser risalamande juleaften og undlader andre måltider. Jeg har i forvejen to store middags tallerkener, samt kage og små frokosttallerkener, og derfor ville vi have det nødvendige til vores julebord.


Jeg kunne dog ikke modstå fristelsen, da KopK havde 29% rabat på disse middags tallerkener i Stjerne Riflet Jul. Så jeg købte dem og de er simpelthen så smukke og kan ikke vente med at spise af dem juleaften. Det bliver bare så fint! 

Det betyder så også at jeg er igang med at bearbejde kæresten til at jeg må købe to dybe tallerkener i Stjerne Riflet Jul til risalamande. De koster i øjeblikket 215,-/stk med 20% i rabat, så tænker at jeg går en tur op i en lokal RC-pusher i morgen eller tirsdag og køber dem. Så mangler jeg kun to kage tallerkener i samme mønster før jeg er helt tilfreds, men måske det er at presse citronen lidt for meget?



Sidste år eller forrige år (kan ikke huske det) købte kæresten to krus i Stjerne Riflet Jul til mig, da de var på tilbud til 300,- for to stk i Imerco. Jeg har endnu ikke nænnet at bruge dem, hvilket egentlig er ret idiotisk, da der er 2 års brudgaranti på dem og jeg derfor i tilfælde af brud, kan gå ned og bytte dem om til to nye, så burde jo egentlig bruge dem i den tid jeg har den. 

Tror jeg vil finde brudgarantierne frem og så se at få brugt mit fine porcelæn. Er jo i grunden åndsvagt ikke at bruge af det imens brudgarantien gælder.


Kan ikke huske om jeg har vist jer nogle andre krus jeg købte i år. Nemlig mine to Bjørn Wiinblad i guld, som jeg tænkte jeg kunne bruge her i julen. De holder dog ikke min kaffe varm så længe, som mine Contrast krus gør og derfor har jeg kun brugt den ene én gang, men til en omgang varm kakao eller lignende er de super fine!

Må simpelthen igang med at bruge af det hele, så det ikke bare står og samler støv. Har simpelthen ikke gæster tit nok til at det kommer rigtig til sin ret, så må bare nyde det i hverdagen også - er dog ikke helt tryg ved kærestens brug af det, da han har lavet nogle skår i vores billige Ikea tallerkener, men så er det jo godt med brudgaranti!

Har i et foretrukken porcelæn i bruger i julen?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar