onsdag den 2. november 2016

Præsentation til #BloggerAdvent


Jeg er hoppet med på #BloggerAdvent vognen som jeg også var det sidste år. Jeanette, som står for det hele, har nemlig lokket lidt (meget) med mig og fik mig overbevist om at det var det jeg skulle. Jeg havde ellers besluttet mig for at jeg ikke ville i år, da jeg har svært ved at få taget mig sammen til ting, MEN nu skal jeg være med og glæder mig faktisk. 

Jeg skal være "nisse" for Mette og glæder mig til at lave 4 pakker specielt udvalgt til hende, og glæder mig til at se hvad min "nisse" Camilla Maria finder på til mig. Indlægget her skal fungere som en præsentation af mig og mine juletraditioner, sådan at min "nisse" kan få en ide om hvem jeg er og hvad jeg forbinder med julen. 


Kort præsentation:

Jeg er 28 og bor i lejlighed i Viborg med min kæreste og vores 3 katte. Jeg er meget pyntesyg - især når det kommer til mit hjem. Jeg pynter op i lejligheden ved enhver lejlighed jeg får (halloween, jul, nytår, forår, sommer osv.). Derudover er jeg en bogorm, hyggefis og har lidt af en sød tand. Jeg elsker at samle på laksefarvet glas og porcelæn fra Bjørn Wiinblad og Royal Copenhagen. Jeg elsker alt der er smukt og pynter og jeg er meget kreativ og elsker at lave mine egne pynteting. Jeg hækler også og kæresten siger jeg har for meget garn, men det mener jeg ikke er muligt. :D

Julefacts om mig:

  • Jeg ELSKER julen og går meget op i at pynte op til jul - nærmest i Gertrud Sand-stil i hvert fald i forhold til mængden af pynt
  • Jeg elsker chokolade når det kommer til juleslik og min helt store favorit er snebolde
  • Jeg er helt vild med snefnug og leder med lys og lygte efter snefnug-pynt hvert år - ja faktisk året rundt!
  • Jeg går meget op i at have juleservietter og julelys på bordet, da jeg mener at selv de små detaljer kan være med til at gøre det hele mere hyggeligt
  • Jeg er ALDRIG på kur i julen, da jeg mener julen er lig med slik, kager og fede lækre sager ;)
  • Jeg er ikke stor fan af nisser, men vil hellere have fugle (især rødkælke), svampe eller andre naturting til pynt - har dog få nisser som skal være der, da de har affektionsværdi
  • Jeg elsker farvene rød, grøn, hvid, sølv til jul, altså de mere traditionelle farver. Er ikke så vild med skrigfarver når vi taler julepynt.
  • Jeg elsker at se julefilm, serieafsnit og julekalendere når det er jul - og faktisk også hele året rundt
  • Jeg elsker alt der er i jule-tema: sokker, slik, marmelader, bøger osv.


Hvad jeg glæder mig til ved #BloggerAdvent?

Jeg glæder mig allermest til at finde de 4 pakker til Mette. Det at gå på opdagelse i hendes blog og finde ud af hvad hun kan lide, og dermed forhåbentlig lave 4 pakker som hun bliver rigtig glad for. Har allerede nogle rigtig gode ideer til nogle ting der skal i pakkerne.
Derudover glæder jeg mig selvfølgelig til at se hvad min "nisse" finder på og glæder mig til at dele indholdet med jer på bloggen. Det var et rigtigt hyggeligt pift til bloggen sidste år og glæder mig til at være med igen i år.

7 kommentarer:

  1. Hyggeligt at dig og din søs, lige kunne lokkes med..

    Glæder mig til at følge med hos alle.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Er glad for jeg valgte at sige ja :)

      Slet
  2. Snebolde er også så godt - og whiskeyflasken i AntonBerg æskerne :D

    - A

    SvarSlet
  3. Sad lige og læste dette indlæg igen, og det er helt vildt, hvor meget vi ligner hinanden hvad angår jul :)

    Der går bestemt også nærmest Gertrud Sand i den herhjemme, og jeg sorterer allernådigst ud i mit julepynt hvert år, så det ikke er det samme, der kommer op hvert år. Jeg har VIRKELIG også meget, så tror manden ville fare vild i julepynten, hvis det alt sammen kom op :) Men på den anden side, så måtte jeg jo bare lave stier med forskellig farvet tape, som man også har på sygehuse, så kunne han følge farverne rundt i huset :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det virkelig :D ER vild med ideen med tapen, måske jeg skulle gøre det samme herhjemme :D

      Slet
    2. Haha, ja det kunne være kønt da :) Tror måske de kære mænd ville kigge lidt :)

      Slet