onsdag den 20. juli 2016

Så titter sommeren sit svedige fjæs frem igen



Varmen er kommet til Danmark idag og jeg sidder alene hjemme i en varm og kedelig lejlighed. Kæresten har valgt min sommerferies første solskinsdag til at besøge en kammerat i Randers. Øv! Kunne have været lækkert at komme lidt ud, men det bliver ikke aktuelt når jeg skal gøre det alene, så jeg sidder indenfor og sveder tran. 

Heldigvis kan jeg se lidt Tour de France og spille Sims 4, så skal nok gå. MEN ville have elsket at kunne have taget lidt ud i det gode vejr. Dog håber jeg kæresten vil med ud og gå en aftentur når han kommer hjem, eventuelt prøve det der nye Pokemon Go. Har set at selv de mest inaktive af min kærestes nørdede venner har været udenfor (WOW!) og motionere (endnu mere WOW!). Så tror det skal have en chance. Hvis jeg kan få det til at fungere på en eller anden mobil. Min gamle iPhone 4S dur det ihvertfald ikke til.

Tre uger er gået af sommerferien og har ikke lavet noget som helst. Det skal dog gerne vende nu ellers bliver jeg vanvittig! Er SÅ misundelig på dem der skal på ferie. Selv en teltferie ville jeg elske. Alt bare for at komme ud af lejligheden og mærke at det er sommer. Kryds fingre for at jeg kan lokke kæresten med lidt på noget "ferie"-ala-Lotte.

Ellers skal mange dage i ferien gå med at læse. Er lige blevet færdig med Shiver triologien af Maggie Stiefvater. Den var faktisk rigtig god. Desværre har min psyke og skolen gjort at det har taget mig meget lang tid at komme igennem de tre bøger. Bøger som jeg normalt ville sluge på få dage, men de blev læst og jeg synes det er en rigtig sød og jordnær bogserie. Den omhandler varulve, men på en meget "realistisk" måde. Er man til fantasy og vampyrbøger, så vil jeg varmt anbefale at man giver den en chance! 

Nu går turen til endnu en af Stephanie Perkins bøger. Det lykkedes mig nemlig, langt om længe, at få fingrene i Isla og jagten på lykke og nu skal jeg endnu engang flygte ind i Stephanie Perkins romantiske og uskyldsrene univers. Glæder mig til at "genopleve" hvordan det er at være ung og forelsket. OG selvfølgelig skal i ikke snydes af endnu en boganmeldelse af endnu en Perkins bog. 

1 kommentar:

  1. Du må ikke misforstå mig nu, men jeg synes det er utrolig trist at du lever dit liv på hans præmisser. Du er mere værd søde og du skal også kunne lave noget uden ham.

    Kæmpe kram herfra.

    SvarSlet