Jeg kan ikke huske om jeg tidligere har nævnt det, men jeg har haft ansøgt om handikaptillæg til SU'en. Det er nu blevet godkendt og jeg kan nu se frem til en knap så stram økonomi. Det giver lidt ro på, da jeg ikke er i stand til at have et job ved siden af studierne og derfor ikke kan tjene ind på den måde. Det bliver godt at vi kan have lidt mere luft i økonomien. Vi er ret gode til at spare penge og skralder jo også med samme formål, men nu er det muligt at få mere ro på. Så nu er vi ikke tvunget til at skralde (selvom det i sig selv kan være sjovt og spændende), men kan nu gøre det når vi har lyst til et adrenalin kick!
Jeg har jo fået sommerferie (siden d. 29/6) og kan virkelig mærke efterdønningerne af det stress og pres jeg har været under på uddannelsen og privat de sidste måneder. Jeg er fuldstændig bombet og orker knap nok at stå op om morgenen. Det kommer meget til at vise sig som dovenskab fra min side og har da også givet lidt konflikter herhjemme, men der har bare ikke været særlig meget overskud til selv de mindste ting. Håber dog jeg kan finde energi til at få gjort hele lejligheden rent her engang i ferien. Det trænger virkelig! Vi er ikke nogle svin, men der samler sig bare skidt, når man kun orker den primære rengøring i hverdagen.
Der har været en del trælse episoder med folk vi skralder med her på det sidste og der tærer virkelig på min psyke. En psyke som jo stadig ikke er på toppen. Jeg kan mærke at jeg virkelig skal passe på mig selv. Har flere gange de sidste par dage oplevet at bryde tudende sammen, hvor ord ikke kan hænge sammen for mig og det føles som om mit hoved er ved at eksplodere. Jeg kan mærke at jeg ikke kan klare meget mere før det går helt galt oveni. Det føles som om jeg er ved at blive vanvittig hvis det giver mening.
Overvejer kraftigt at skære ned på det sociale i mit liv, for jeg er ikke god til når jeg ikke ved hvor jeg har folk og især når de folk jeg er social med er så ustabile som de er. Det dur bare ikke for mig med alt for meget drama og ballade. Er sikkert selv ret god til at bidrage til det, men det bliver ikke bedre af når andre forværre det hele og konstant ønsker at skabe det. Min toleranceterskel er meget lille og de her episoder gør ikke min sociale angst bedre.
Har også enormt meget angst i forhold til praktikkerne efter sommerferien. Er nervøs for om jeg kan få en uniform jeg kan passe. Jeg er flov over min enorme størrelse og hvordan folk vil møde mig på sygehuset. Jeg frygter at jeg ikke er dygtig nok. Jeg er angst for de sociale med medarbejdere og patienter. Der er bare så meget frygt forbundet med min fremtid og det er frygteligt ikke at kunne håndtere denne frygt.
Har fået henvisning af lægen til psykolog, men jeg er i tvivl om hvem jeg skal vælge? Er nervøs for at skulle turde stole på et andet menneske. Generelt er jeg bange for ufattelig mange ting og ønsker mest af alt bare at blive ladt alene. Hver morgen jeg vågner har jeg lyst til at blive i søvnen, selv i mareridtene.
Savner dog også selskab og især min søster på Fyn, men selv det at skulle konfronteres med familien er fyldt med angst. Jeg er ikke skrumpet i størrelsen og er bange for fordømmende blikke og fordømmende kommentarer. Alt er selvfølgelig skabt i mit hoved og er ikke sikkert at det vil blive så slemt som jeg frygter det, men jeg skammer sådan mig over mig selv og derfor er det svært at tænke anderledes.
Håber dog på at det økonomiske boost kan give et boost rent psykisk også. Men det kræver selvfølgelig også at andre ting lykkedes og at jeg har ro omkring mig - så den står på en rolig og, måske i andres øjne, kedelig sommerferie.
Beklager det lidt rodede indlæg, men det giver jer et godt syn på hvor rodet det er i mit hoved og psyke for tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar