fredag den 13. maj 2016

Trælse tanker, sild og speciallægeerklæring

Jeg ved godt det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet noget herinde og det beklager jeg. Jeg er stadig i live og jeg håber at jeg snart kan vende tilbage med alle de ting jeg ikke har opdateret jer med. Jeg har det svært med "skolestarten" og har også haft en del fravær grundet angst. Det er ikke nemt for mig at skulle starte på et nyt hold - og så især ikke et hold hvor der er så mange studerende og hvor det virker som om de ikke er særlig interesseret i nye elever.

Jeg har haft nogle rigtig trælse dage her på det sidste. Psyken driller både hos kæresten og jeg. Så det kan ikke undgås at vi påvirker hinanden negativt. Jeg har angst i forhold til det at skulle klare den på modulet og især til eksamen. Samt at jeg er så angst for at skulle i vores øvelseslab (pga for lille uniform og uniform er påkrævet) at jeg endnu ikke har deltaget i de timer der skulle foregå der. Det er på ingen måde godt og jeg har også enormt dårlig samvittighed. Jeg har bare ikke overskud til at kunne "klare" det hele på én gang.

I går havde jeg fri og skulle til noget speciallæge i Silkeborg, da SU styrrelsen vil have en speciallægeerklæring, da jeg har søgt om handikaptillæg. Det er slet ikke sikkert jeg får det, men hvor var det hårdt at være til. Vi regnede med det ville tage 40 min, som en almindelig aftale, men det tog 2 timer og jeg var totalt bombet bagefter.

Psykiateren spurgte ind til ALT om hele mit liv og hvordan jeg har det på nuværende tidspunkt. Hun var meget løsningsorienteret og ville løse alle mine problematikker. Om det så var overvægten eller min angst i forhold til at spise iblandt fremmede. Så jeg var godt brugt i hovedet da vi kørte hjem igen. Dog har jeg fået nogle værktøjer, som jeg har tænkt mig at bruge og hun foreslog også at jeg skal i noget social færdighedstræning. Så skal have en tid ved lægen og se om jeg kan få henvisning til noget i den stil. Hun synes det var for dårligt at jeg bare var blevet afsluttet - uden at have fået forslag til "behandling" eller kurser.

Da vi var i Silkeborg havde kæresten fået en sms fra sin onkel med tilbud om at fiske kl 3.00 her i morges (nat vil nogen nok sige). Han valgte så senere at ringe og sige ja. Han køre mig ellers i skole hver dag, fordi min cykel endnu ikke er blevet fikset. OG fordi jeg er mega angst for at skulle ud i morgen og eftermiddags trafikken i byen. Samt at jeg ikke vil være svedig når jeg ankommer i skole. Og selvom det er en kort tur så sveder jeg på grund af angst. Så jeg havde en noget anstrengt søvn i nat. Heldigvis kom han hjem ret tidligt og jeg har fået et lift. Jeg blev så vækket af stanken af bagt/stegt sild, da han havde fanget en masse af disse. Kan sige jer at det ikke er en behagelig måde at vågne på! Cyklen er heldigvis blevet fikset og er klar til at cykle i skole. Dog gør jeg det i mit tempo. De varmeste dage beder jeg ham om et lift hvis han kan.

Er ked af det bliver sådan en masse brok. Det er bare det der fylder enormt meget lige for tiden. Håber virkelig at jeg kommer en lysere tid i møde og håber at jeg kan klare mig igennem modulet. Et skridt af gangen siger jeg hele tiden til mig selv. Det skal nok gå uanset hvad. Løsninger må der kunne findes.


3 kommentarer:

  1. Er ked af at høre det går lidt øv med studiet. Har du evt. overvejet e-læring, for at din angst kan få lidt "ro"?
    Ang. handicaptillæg, kan det tage op til 6 mdr før sagen er behandlet.De skal endelig ikke skynde sig :-) Jeg får selv tillægget og det giver ro til studiet, når psyken driller. - du er velkommen til at skrive, hvis du har nogle spørgsmål ang. tillæget.
    Håber du få en god skole periode, trods dine studiekammerarter ikke just virker imødekommende over for nye på holdet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke disciplin nok til e-læring desværre - ellers ja! Ja de skynder sig skam ikke!

      Slet
  2. Du skal på ingen måde undskylde, bare kom ud med det.. vi kan godt tåle det og det er sundt for dig at få tankerne ud.

    Håber sådan et det går lidt bedre for dig, dag for dag. Husk nu at mærk god efter og pas på dig selv. Det er ikke det værd hvis du får det værre. Tro mig..

    Knus <3

    SvarSlet