torsdag den 21. april 2016

F..k det er svært at holde hovedet oven vande!


Så er det på tirsdag at jeg har første dag på VIA, efter mere end et års sygdom. Det bliver virkelig hårdt og jeg er meget plaget af tunge tanker og enorm angst. Jeg har altid været afhængig af at der mindst er 1 person jeg "kender" på de ting jeg giver mig i kast med. Denne gang har jeg ingen. Jeg er mutters alene med det her og jeg er mere end almindelig angst for det. Det har også resulteret i lange nætter hvor jeg har endt med at hyle mig selv i søvn langt over midnat, samt dage hvor jeg ikke får udrettet meget andet end at sidde og bekymre mig om hvad der venter mig. 

Jeg har ikke fået spist ordentlig - læs jeg æder de forkerte ting - hvilket fører til mere angst, da jeg ender med ikke at kunne passe den uniform jeg har til vores "trænings-lektioner" i vores "klinik"-lokaler på skolen. Jeg kan lige få bukserne på, men går som en robot og sømmene skriger. Skjorten sidder meget til på maven. Det er ikke just noget jeg ser frem til at skulle have på og vi skal allerede have uniformen i brug 2 gange den første uge. Jeg behøver nok ikke fortælle at jeg ikke glæder mig? Har i forvejen svært ved at have med fremmede at gøre, og især når jeg så er hende-den-enormt-overvægtige på holdet, som så heller ikke kan passe sin uniform. Det bliver op af bakke.

Jeg havde også en seriøs krise her den anden dag, da jeg skulle klargøre min bærbar til studiet og ikke kunne finde mine noter og diverse på Dropbox - ALT var slettet. Havde så en dag hvor jeg råbte, hylede og skreg. Jeg havde lyst til at give op! Mit hår falder af i store totter = jeg er blevet mega tyndhåret! Noterne fra de sidste 2,5 år er væk. Havde bare lyst til at smide håndklædet i ringen og sige "Nu er det nok!".

Heldigvis har jeg fundet en backup på min gamle stationære, men der mangler dog nogle småting og derudover så jeg har ikke fundet alle de tekster jeg skal læse. Så bliver spændende at se om det hold jeg starter på er villige til at hjælpe hinanden (skanne ind fælles og dele), sådan som mit tidligere hold var det. Jeg tvivler. 

Er også gået igang med at læse forud, så jeg ikke føler det som et stort læs af lektier lige til at starte med. Har allerede fået læst til den første uge. Dog glemmer jeg det hurtigt igen, men det er der ikke noget nyt i. Der er også ca. 100 sider pr. dag. Har dog fri hele uge 18. da skolens undervisere udefra ikke kunne den uge og derfor er der undervisnings fri - det vil jeg udnytte til at læse endnu mere forud, samt læse op på anatomi og fysiologi. 

Jeg er for at sige det hudløst ærligt - ude hvor jeg ikke føler jeg kan bunde. Føler mig slet ikke klar. Er angst for at skulle møde så mange nye mennesker - og så især de praktikker der følger. Dog er jeg blevet klar over at kæresten vil føle sig svigtet hvis jeg ikke gennemfører. Det fandt jeg ud af da jeg havde min note-forsvindings-situation og jeg her sagde at jeg ikke orkede at kæmpe for det mere. Her blev han meget ked af det og følte at jeg gav op på vores fælles fremtid. 
Dog har jeg også sagt at jeg gør det for hans skyld, da jeg ikke selv længere kan gøre det for mig selv. Det lyder måske lidt underligt i jeres ører, men jeg har ikke andre muligheder på nuværende tidspunkt. Jeg har ingen backup-plan og ønsker ikke at skulle på kontakthjælp og det at skulle føres igennem det kommunale helvede.

Så det er altså min nuværende situation og det er derfor jeg ikke er så aktiv herinde, som jeg egentlig gerne vil være. Har heller ikke været på genbrugsture, da alle penge er brugt til bukser og ny bærbar til skolen. Så har siddet herhjemme og farvelagt voksenmalebog og set Greys Anatomy. Hvis altså jeg ikke har ædt slik eller stirret fortvivlet ind i en væg. 

Har dog fundet tre bøger i tirsdags på genbrug, på vej hjem fra kærestens psykologbesøg i Risskov. Det blev til en paperback af Marcia Willett og to af de tre bøger i den erotiske triologi af Maya Banks. Gav samlet 25,-. Derudover fandt jeg sæson 1 af Arvingerne i Bilka til 50,-. Elsker at sidde og forstyrrer mine trælse tanker med serieafsnit. Så det skal mine sidste fridage gå med - og så selvfølgelig nyde det at kunne være "mig selv" - når jeg ikke lige læser forud.

5 kommentarer:

  1. Jeg synes fandeme det er sejt at du kaster dig ud i det med skole igen. Husk at du skal gøre alt det her for din skyld og at det samtidig ikke skal koste hvad som helst. Det er en fin balance som er pisse svær at finde, men jeg håber virkelig det lykkedes for dig. Fuck med hvad andre tænker, du er sgu sej bare fordi du prøver..

    Hepper på dig:D
    Knus fra din personlige cheerleader.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jeanette! Håber virkelig også at det hele bliver bedre end jeg frygter. Ellers må jeg finde en plan b!

      Slet
    2. Der er ikke andet for. :D
      Husk et lille skridt af gangen og pas på dig selv <3

      Knus <3

      Slet
  2. Sejt at du kaster dig ud i det med skole igen, da det kræver noget energi. Er det modul 8 praktik du er begyndt på? - Hvis det er tilfældet, kunne en mulighed være at få en mentor fra kommunen, som kan støtte dig, da den psykiatriske praktik kan trække tænder.
    Mærk efter i dig selv og gør hvad du syntes er rigtigt for dig. Om det er at forsætte eller det er have overlov og få dig selv på fode igen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dianna. Jeg er på modul 10 - elskede selv psykiatrien og håber at få arbejde der i fremtiden, så den var ikke hård for mig. Synes praktikkerne på sygehuset river tænder ud, da det er så stressende på de fleste (alle) afdelinger. Det er slet ikke mig!

      Jeg har haft et helt års sygemelding så skal ikke ud i mere orlov eller noget. Går den ikke denne gang, så skal det ikke være.

      Tak for kommentaren (beklager det forsinkede svar) og fortsat god weekend til dig!

      Slet