torsdag den 21. april 2016

Goodiebox April


Så blev det endelig tid til månedens Goodiebox. Indholdet i boxen er lavet ud fra tanken "Be Free", hvilket betyder at hvert produkt skal være fri-for-noget. Det vil sige der er lidt til enhver smag - noget allergivenligt, naturligt, parfumefrit, dyrevenligt (ikke testet på dyr) og parabenefrit. Generelt er det produkter "der er bevidste" om nogle fravalg - så skønheden kan blive så naturlig og ren som muligt. Se det er noget jeg kan lide!

Jeg er rigtig begejstret for denne April Goodiebox - og at de fleste af produkterne er full size, hjælper selvfølgelig også på det! Selvom jeg er mest glad for at de er fri for mange usunde og skadelige indholdsstoffer, samt at mindst et af produkterne ikke er testet på dyr.

HUMAN+KIND - 2-in-1 Shampoo+Bodywash (vejl. udsalgspris 65,-)


Denne Shampoo og Bodywash fra Human and Kind dufter dejligt af grapefrugt - og kan som navnet siger bruges både som shampoo og bodywash. Det er meget smart især hvis man er træt af at have for mange forskellige produkter stående på badeværelset, samt at denne ville være god til at have med på rejsen. Den er fri for parabener og farvestoffer - hvilket jeg sætter pris på. Den glæder jeg mig helt til at få prøvet af.

BELLAPIERRE - Snowflake Shimmer Powder (vejl. udsalgspris 150,-)


Denne Shimmer fra BellaPierre er i farven Snowflake. Den er perfekt til at gøre et look mere festligt, eller til at lysne op i øjenkrogen eller som highlight på kindbenene. Tænker at jeg vil bruge den især til at lysne op i øjenkrogen, men også til at gøre et hverdags look mere spændende. Dog kan jeg godt fornemme når jeg prøver den lidt på hånden, at man skal passe på med at bruge for meget. Den er meget drøj i brug. 

DEPEND - 02 Basic Matte Top Coat (vejl. udsalgspris 29,95,-)


Denne Matte Top Coat fra Depend er fri for de mest hyppige tilsætningsstoffer, samt den er lavet sådan at neglen får 30% mere ilt end ved de normale neglelakker. Den giver neglen et flot matt finish, hvilket jeg er enormt stor tilhænger af, da det ser mere råt og knap så poleret ud. Jeg er stor fan af Depend og glæder mig til at tage denne i brug!

SÕSAR - Sacred Forest Peat Mask (vejl. udsalgspris 199,95,- for 150 ml - her er der kun 30 ml, som koster ca. 72,-)


Sõsars ansigtsmasken indeholder kun ialt to ingredienser - rosenvand og tørv fra Estlands skove - og det betyder at den er fri for parabener og parfume. Tørv skulle have en afbalancerende effekt på huden, da den hjælper med at regulerer olieproduktionen, alt efter om den skal øges eller mindskes. Jeg elsker sådanne produkter, som producenten laver udfra simple naturmaterialer og glæder mig til at prøve den på min meget fedtede hud. Håber den kan gøre en forskel. 

SO SUSAN - Featherlash Mascara (vejl. udsalgspris 175,-)


Goodiebox havde teaset med denne Featherlash Mascara fra So Susan. Så den har jeg set frem til lige siden. Havde dog håbet på en bedre børste, men resten er jeg ret tilfreds med. Har ikke testet hvor god den er endnu, men det gør jeg en af de nærmeste par dage. 
Mascaraen er uden mineralske olier og den skulle være meget allergivenlig - hvilket jeg er glad for, da mine øjne løber i vand ved de mere kemiske mascaraer. Den skulle give vipperne længde og volumen, hvilket mine ikke har fra naturens side, så bring it on!

SANEX - Zero% Sensitive Parfumefri Deo Roll-on (vejl. udsalgspris 32,95,-, men den fås så hos matas til 19,95,-)

Denne Deo Roll-on fra Sanex er uden parfume, parabener og alkohol og så skulle den eftersigende virke i 24 timer. Vil så lige sige at det måske passer fint til de fine piger og damer, som aldrig har oplevet et sekunds svedlugt i deres liv. Er man en som mig, som skal bruge gode mængder stærk deo for at holde sig sved og lugtfri (jeg er ikke en decideret stinker, men kan ikke klare svedlugt - om den så kun er lidt nærværende), så virker denne IKKE! 
Jeg prøvede den efter badet i morges og allerede her i eftermiddags (efter meget lidt motion) var jeg nødt til at tage min sædvanlige deo på. Så 24 timer - nej ikke for mig. Bliver så skuffet hver gang, da jeg jo gerne vil passe på mig selv og undgå at få for meget parfume på kroppen, men sådan er det åbenbart nødt til at være. 

PUKKA - Clean Greens (vejl. udsalgspris for 112 g (her er der kun 4 g) 295,95,-)


Som en ekstra ting har Goodiebox valgt at lægge et lille brev med PUKKA Clean Greens pulver i boxen. Dens funktion er at udrense kroppen ved at hjælpe kroppens egen evne til dette. Den indeholder 11 grønne ingredienser (herunder, blandt andet, brændenælde, grønkålsspire, og ekstrakt af hvedegræsjuice) Jeg har aldrig haft held med diverse udrensningskure og tænker at denne nok ender med at samle støv i mit skab. Medmindre jeg pludselig får lyst til smag af græs og andre grønne ting. 
Dette produkt har matas lige nu 3 for 2 tilbud på - hvis nogen skulle have interesse i at købe det til en god pris og i store mængder. 

Det var denne måneds Goodiebox og jeg er glad for at jeg er fortsat med at købe den - på trods af de mange skuffelser - da denne og forrige box har været fantastiske. Fortsætter de denne bølge af mange full size produkter, så fortsætter jeg som kunde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar