torsdag den 28. januar 2016

Guld og Rod og et møgøre!

Jeg må altså se og blive bedre til at skrive herinde. Dagene går bare ikke så godt for tiden og alle dage ligner meget hinanden og derfor er der heller ikke så meget at berette. Håber dog i hænger i for jeg har planer for bloggen og håber at det kommende forår kan få mig lidt på dupperne igen!

Træningen går ikke helt så godt. De aftaler kæresten og jeg laver, angående træning, bliver udskudt og udskudt - af en masse dårlige grunde, men i morgen tidlig skal vi derind og så holder jeg på at vi også skal søndag. Så gør det knap så meget at vi ikke har været afsted siden sidste lørdag - tror jeg nok! Heldigvis går det bedre med kalorieindtaget. Jeg holder mig forholdvis godt indenfor 1300 kcal rammen. Enkelte dage er den maximalt 80 kcal over, så det er godt nok. Håber det snart viser nogle fremskridt.

Dagen idag har ikke været så god, i starten - kom noget sent op (kl. 9). Jeg havde en dundrende hovedpine, samt mega ondt i det venstre øre. Skal til lægen med det hvis det ikke bliver bedre, men satser på det går i sig selv. Så er lidt halvdøv - ikke at jeg ikke altid har været det (siger kæresten).


Kom dog lidt ud idag. Guld og Rod har nemlig åbnet en butik i Viborg og der tog mig og kæresten ud idag, da der var 1. åbningsdag og gratis rundstykker, øl/vand og pølser - og selvfølgelig også for at kigge på loppeting. Der var ikke så meget derude endnu og mange af priserne var noget høje i forhold til stand og vare.

MEN mit øje fangede lige en masse marmorting og blandt disse fandt jeg dette fad og lysestage! Jeg kan ikke stå for den stage! Den har bare nogle dejlige former og så kan man også bruge den til almindelig stearinlys - ovenikøbet i begge ender, så man kan vælge hvilket udtryk den skal have.

Tænker jeg vil bruge fadet til at have lysestager stående på, samt andet evt. pynt. Er helt oppe og køre over det, især når man tænker prisen for det hele med ind i det. 25,- for fadet og 10,- for selve stagen. Så bliver det vidst ikke meget billigere! Jeg er i hvert fald glad!

Dog kan det ærgre mig at jeg har smidt en masse marmor ting ud engang. Havde en del stager, dog til fyrfadslys. Ved ikke hvorfor jeg kan lide det, men synes det er ret pænt og stilrent. Og så passer det enormt godt ind i mine meget mixede stil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar