fredag den 25. december 2015

Juleaften og gaverne

Juleaften er over og det samme er snart 1. juledag. Dagen idag har stået på afslapning og mere spisning af lækkerier/rester. Maven er øm og kroppen slap, men humøret er faktisk ok. Juleaften gik MEGET afslappet og det var faktisk dejligt. Julestemningen var/er ikke nærværende, men det har jeg accepteret og har forsøgt at hygge mig alligevel.
Vi fik spist and, gået tur i den meget tomme Viborg midtby og fik smovset risalamande - inden det blev tid til julegaverne.


Ovenstående gaver er fra mine forældre. Det grønne etui med hæklenålene (et meget stort ønske på ønskesedlen) er min fødselsdagsgave, som jeg fik igår allerede, da jeg har fødselsdag den 12. januar. Det er en tradition at min søster og jeg får julepynt hver juleaften - mit i guld og min søsters i sølv. Denne gang et flot kors og en stjerne. Kattekalenderen er hængt op i køkkenet, så nu er vi "klar" til 2016. 
Bogen Min mormor hilser og siger undskyld af Fredrik Backman var på dette års ønskeseddel og derfor er jeg virkelig glad for denne og kan ikke vente med at komme igang med at læse den, da jeg elsker de andre af hans bøger, dog med En mand der hedder Ove, som absolutte favorit.


Næste store bunke er fra min søster. En lækker sort vest med blonder ved skuldrene, som jeg bare elsker! En katte stress-af-malebog og dertilhørende farveblyanter, tørklæde i grå med ræve på (så man jeg mindes min søs når jeg har det på!), bøgerne Redeemed (denne var min fødselsdagsgave), Drømmemageren, Bridget Jones Dagbog og Bridget Jones På Randen Af Fornuft. En goodiebox med tre Chocolate Truffle Sheet Mask, Dove DermaSpa Goodness Body Cream, Et træ "C", som nu står på bogreolen med kærestens "S", som han også fik, en orange nøglering, snefnug ørestikker og en Lord & Berry Pailette Glitter Eye Pencil - som er sort med sølv glimmer. Jeg er ovenud lykkelig - tusind tak søs!


Fra svigermor fik jeg en rulle med 5 neglelakker og de er faktisk okay på trods af at det noget billigt noget. De tørre hurtigt og tror faktisk jeg vil lave et nytårslook med dem! For at blive i beauty-genren så fik jeg også en gavebox med Lancome - som faktisk er overraskende dyr! Er lidt ærgelig over at jeg har brudt emballagen, for så havde jeg hellere brugt de 300 kr på en Raunsborg parfume eller et andet produkt, men hvad nu har jeg lidt luksus dufte. Derudover fik jeg en Trip Trap Miniatures Nisse Thorkild, som jeg normalt egentlig synes er grimme, men nu er det 2. jul vi får noget i det mærke, så beholder den og faktisk er den så grim at den er sød. Se selv herunder! 


Af kæresten fik jeg en Bjørn Wiinblad Krukke i sølv, som passer til mine andre lækre ting i samme serie. Derudover havde banditten, på trods af vi ikke skulle give gaver til hinanden i år, givet mig en Raunsborg Nordic Pink Rose, som er min absolutte favorit parfume, af dem man stadig kan købe.


Jeg havde ikke fundet noget særligt til ham, da vi havde den før omtalte aftale, men han skulle lige flotte sig og det skal han da have tak for. Skal nok forkæle ham når vi har 5-årsdag den 14. januar. Mini har også godkendt parfumen - eller hun så bare så flot ud og så tænkte jeg at den lige kunne stå sammen med hende på et billede. Smukke kat! Er så glad for at hun er blevet rask og at vi har fået lov at beholde hende lidt endnu.


Håber i havde en god juleaften og at i har fået nogle lækre gaver. Jeg er ovenud tilfreds og faktisk noget overrasket. Nu skal jeg igen hen på sofaen og slå mave - inden vi skal fråde rester af risalamande! Skal seriøst på skrump fra søndag af, måske allerede i morgen!

4 kommentarer:

  1. Håber virkelig du kunne bruge dine gaver ;) Ved det blev til en del men jeg har det jo med gerne at ville forkæle dig lidt. <3

    SvarSlet
  2. Håber virkelig du kunne bruge dine gaver ;) Ved det blev til en del men jeg har det jo med gerne at ville forkæle dig lidt. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt? Du forkæler mig meget! Tak! 😘😍

      Slet
  3. Så mange fine ting, lyder som om det var en skøn aften.

    Glædelig Bag-Jul.
    Knus <3

    SvarSlet