tirsdag den 3. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodiebag'en - Tiger

Nu til endnu en af de 15 sponsores bidrag til Bloggertræffet. Denne gang skal vi kigge lidt på tingene fra Tiger.


Tiger har været så skønne at sponsorere en mulepose fyldt med lækre sager til Bloggertræffets goodiebag. Der er lidt for enhvers smag. I min var der 2 x klistermærker), manillamærker, papirtape, lange og tynde fødselsdagslys, velourbånd i pink, postkort, slik - syrlige flasker, runde partybriller med turkise "sten", et krus, batterier, mørk pålægschokolade, lakridspastiller og nogle reklameklistermærker for Tiger.
De syrlige flasker spiste jeg igår imens jeg sad og hyggede med en bog - der fandt jeg også ud af at jeg vil bruge kruset som en form for skål til slik. Pålægschokoladen har jeg også allerede åbnet for, da vi fik fryserundstykker til morgenmad. Mums!


De tre papirs tape tænker jeg at bruge til at pynte pakker med til jul, da de to af dem er røde og hvide - perfekt til jul! De fine hjerte stickers har jeg allerede nogle planer med i forhold til advents pakker. 
Har altid købt meget hos Tiger, da jeg synes det er et sted hvor man kan finde sjove og billige ting - har især førhen købt mange af deres partybriller, da jeg altid godt har kunne lide at te mig lidt åndsvagt, så blev helt glad ved synet af brillerne i posen. De skal nok blive brugt til noget sjovt.

Så alt i alt synes jeg virkelig det er en lækker mulepose fra Tiger og de skal have mange tak for at sponsorere alt det til vores Bloggertræf. 

3 kommentarer:

  1. Jeg har faktisk også en tanke om at bruge hjerterne til Adventspakkerne.. ;)

    Knus <3

    SvarSlet