Vi har været så heldige at Medex også har været med til at sponsorere produkter til Bloggertræffets goodiebags. Medex's produkter finder man kun hos anerkendte og specialuddannede kosmetologer og hudterapeuter, så det er ikke et produkt jeg har stiftet bekendtskab med. Så jeg er glad for de har valgt at bidrage til goodiebag'en, da jeg ellers aldrig ville have mulighed for at prøve deres produkter - da jeg ikke har råd til at gå sådanne steder hen.
Produkterne består af en Medex Hand & Body Cream, som giver huden beskyttelse i mere end 8 timer. Duften er helt fantastisk og ens hænder bliver virkeligt lækre og bløde af den. Den fedter overhovedet ikke - den trænger virkelig nærmest ind med det samme.
Udover hånd og krops cremen, var der tre små prøver på tre andre produkter. Cream Humedios - Moisturizer for Oily and Impure Skin, Face Lift Mask - Anti-ageing Mask, Iso Hydermios - Firming Night Cream for Dehydrated Skin.
Jeg har kun fået prøvet Cream Humedios, da den er til fedtet og uren hud, som jo nærmest er bestemt til mig! Jeg synes den er rigtig god, da andre cremer har en tendens til at gøre min hud endnu mere fedtet, end den allerede er! Så det er helt sikkert en creme jeg gerne ville bruge, hvis jeg havde pengene til det.
Duften er generelt rigtig god ved alle de produkter fra Medex og selve kvaliteten kan man godt mærke er helt i top og derfor er det nok heller ikke produkter jeg har økonomi til, så derfor er det rigtig dejligt at få muligheden for at prøve dem!
Tusind tak til Medex for denne dejlige mulighed og tak fordi ville bidrage til en fantastisk goodiebag og et dejligt Bloggertræf.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar