torsdag den 5. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodiebag'en - Depend Cosmetic

Der var endnu et lakprodukt i goodiebag'en fra Bloggertræffet og denne er fra Depend Cosmetic. Depends lakker har jeg prøvet før, da min søster ofte giver mig sine aflagte lakker og der har været få Depend lakker imellem, så det er et kendt mærke for mig. Jeg har dog ikke stiftet bekendtskab med deres O2 version, som går ud på at give bedre ilt til selve neglen - hvilket skulle give en bedre neglekvalitet. De giver faktisk 30% mere ilt til neglene end almindelige lakker. Så bliver det nok heller ikke bedre, da man jo lægger et lag lak på sine negle.


Den lak jeg var så heldig at få, hedder Nr. 425, er petroleum med lidt grønlig shimmer. Farven er mega flot og jeg har allerede prøvet den på en lillefingernegl. Den vil være rigtig flot til efteråret og derfor skal den også bruges inden det er omme, så jeg vil igang med at ordne negle her en af de næste par dage og deler nok et billede på min instagram, så kig eventuelt med der, hvis du ikke allerede gør det. Jeg har ikke kunne finde lakken på deres hjemmeside, men den kan nok fås hos de gængse beauty butikker, som sælger Depend lakker.

Jeg takker Depend Cosmetic mange gange, for at have sponsoreret denne skønhed til Bloggertræffets goodiebag og håber de andre piger er ligeså glade for deres, som jeg er for min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar