søndag den 25. oktober 2015

Weekend og tyndskid


Denne weekend er gået med at køre reklamer - og normalt så HADER jeg det mere end ord kan beskrive, men da jeg så endelig kom ud på ruten, så gjorde det mig pludselig ikke noget. Det er helt vildt så smuk efteråret er og hele turen sad jeg og smilede som en glad lille julegris.

Skal så meget ud og tage nogle billeder i noget der hedder Dollerup - vi kørte forbi der idag og alt er bare orange og brunligt - MEGA smukt! Så det skal selvfølgelig deles med jer en dag - hvis jeg får smidt mit dovne læs af et korpus ud af døren!


Vi har idag været til fødselsdag i Frederiks hos kærestens bedstemor - og som sædvanlig var det super hyggeligt - hvilket resulterede i vi først var hjemme kl 18.30 og jeg havde ellers planlagt at skulle lave flæskesteg med det hele. Så det blev lidt sent vi fik aftensmad idag, men det går nok.

Jeg er stadig ved at komme mig ovenpå diagnose-helvede. Ved stadig ikke helt hvem jeg bør fortælle det til og har da også været i tvivl om hvorvidt det har været smart at dele det herinde, men som sagt så er dette mit lille fristed og hvis jeg ikke kan dele det her - hvor så?

Min familie virker ikke synderlig påvirket af nyheden og min far virkede decideret ligeglad, da jeg fortalte ham det. Så ved ikke rigtig om det er noget jeg kan få noget ud af i sidste ende - for hvis ingen reagere på det, så ændre intet sig. 


Igår var jeg en tur i Lidt og faldt over en af de dersens voksen malerbøger. De havde fire forskellige slags, men jeg faldt for den med blomstermotiver. Så igår gik jeg igang med at farvelægge nogle blomster og er godt tilfreds med resultatet. Jeg tænker jeg vil bruge farveblyanter, da man med dem kan lave et bedre farvespil og blende dem bedre.

Skal nok dele lidt flere "kreationer" med jer i fremtiden. Det skal dog mest bruges som en form for afstressning. Hvilket også er meningen med denne nye trend.


Ellers så går det meste af min tid med at passe killinger og være irriteret over hvor beskidt der bliver med 5 katte. Det er seriøst for mange og jeg har også besluttet, at når de to plejekillinger er videreformidlet, så skal der altså lige gå lidt inden jeg vil tage imod flere.

Har seriøst brug for en pause fra tyndskid over det hele. Ved ikke lige hvorfor jeg skal belønnes med de killinger der har problemer med dette. Isa den lille sorte - har især svært ved at styre sine ben og ender derfor altid med at få sig smurt ind i bæ. Det er bare op ad bakke - for hun elsker at kravle op af vores bukseben - hvilket er lig med meget vasketøj og runkne fingre af at vaske beskidte missenumser.

Nogengange ønsker man at man ikke havde sagt ja til dem, men på den anden side, så har man reddet et lille katteliv og det er jeg egentlig svært tilfreds med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar