fredag den 9. oktober 2015

Lægebesøg, madorgie og flagning

Idag er det kærestens fødselsdag! Så det står på max spisning af lækre sager. Har bagt "Den du ved nok", fødselsdagsboller og lavet kalkun med rødkål og det hele til aftensmad! Det har bare været en super hyggelig dag indtil videre, så jeg er faktisk i rigtig godt humør. Vi var, på kærestens initiativ i adskillige genbrugsbutikker i Viborg. Fandt mig nogle gamle rammer med buet glas, en bonbonniere i glas, en stor lyserød røreskål med hank og tud - mega nice! - samt nogle få andre småting, Så alt i alt har det været en dejlig fredag og fødselsdag.


Jeg var som sagt tidligere ved lægen igår og det gik ok. Lægen (igen en ny lægestuderende) virkede ok forstående, dog talte hun til mig som var jeg et barn. Receptionisten var lidt af en kælling. Da vi skulle aftale betaling af lægeerklæring fik hun os nærmest til at lyde som dårlige betalere, fordi de har måtte skærpe deres regler ang. betaling af lægeerklæringer - pga. folk ikke får betalt - men vi har betalt HVER gang til tiden og har kunne gøre det via bankoverførsel, men det flippede hun ud over da vi spurgte stille og roligt. Så kæresten måtte skynde sig i banken og hæve penge, da vi selvfølgelig havde rigeligt stående til at betale med.
Hader når man skal angribes grundet andres dårlige manere og opførsel. Det er da ikke rimeligt man skal stå der - i forvejen trykket af ens depressive tanker og ubehaget ved lægebesøg - og blive antastet fordi hun er tøsesur på andre end os. Så det var en blandet oplevelse og gør det ikke nemmere for mig at få lyst til at vise mig der igen. Mega træls, da jeg ellers er glad for det lægehus.

Nok om det. Jeg vil tage en slapper resten af dagen med lækkerier og film i fødselsdagsbarnets selskab. I morgen står den på hygge med hans mor og bedstemor - med kakao, boller og hele mullevitten - vægten er ikke glad for tiden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar