fredag den 16. oktober 2015

Lotte går loppe-shoppe-amok!

Forrige weekend tog mig og kæresten på indendørs baggagerumsmarked. Jeg ELSKER loppemarkeder og elsker at forelske mig hovedløst i ting og ende med at bruge for mange penge! Det gjorde jeg minsandten også denne gang. Der var nemlig stande med julepynt! 
Ved det godt - det er næsten for tidligt at gå i gang med planlægning til julen, men for mig er det ikke sådan. Jeg elsker at gå amok i god tid - både med hjemmelavet, købt pynt og med julegaverne. Så i de næste mange uger inden jul, så bliver i altså bombarderet med juleforberedelser herinde - beklager, men sådan er jeg altså!
Noget af det jeg blandt andet faldt pladask for, var disse fantastiske Daells Varehus julepynt i træ - jeg gav 100 kr for denne bunke her - og gav måske lige i overkanten, men hva' fa'en. Jeg er stadig glad for det! Dog er kæresten ikke helt enig. Han synes det er lige i overkanten med alt mit pynteri, så han er heller ikke tilfreds med mit efterårspynt i disse måneder.


Derudover fandt jeg også lidt gammelt glasjulepynt - de to engle og de to julemænd kostede mig kun 10,- ialt så det var heldigvis ikke det helt vilde! Juletræskuglerne og de to svaner kostede 10,-/stk, men jeg kunne slet ikke modstå dem - især svanerne da jeg ikke har set sådan nogle før. Har kun set de almindelige fugle. 
De er allesammen af ældre dato og det gør dem kun endnu mere specielle. Den blå juletræskugle er med vinterlandskabs tema og den er bare mega mega flot! Desværre var en dame lidt hurtigere end mig - hvilket betød at jeg gik glip af 10 stk andre rigtig flotte ældre juletræskugler - ØV! 



Denne uge er gået med at sluge bogen "En flænge i himlen". Den kan varmt anbefales! Den handler om en kræftramt teenager, som forelsker sig i en fyr der er i samme båd. Historien er virkelig sød, meget rørende og man får et virkelig godt indblik i hvad det vil sige at være så ung og kræftramt. Hvad det vil sige ikke at have en fremtid og muligheden for at planlægge et voksenliv. Den blev også slugt i løbet af en dag, så alene det fortæller hvor fængende den er. Læs den!


Udover at sluge bøger som slik, så er tiden mest gået med at passe på den lille Hulda. Hun er virkelig blevet en del af "familien" og selv vores andre katte er betaget af hende. Kærestens familie er også helt forelsket - og hvem kan undre sig når man ser hvor sød den lille er!?


Jeg var også lidt forelsket i denne søhest på toppen af låget, så da jeg så det var en Royal Copenhagen bund og et Bing og Grøndal låg - ja de passer ikke sammen - så kunne jeg slet ikke modstå det! OG så til 40,- !? Så håber på at finde de resterende dele, så de kan blive komplette! Men den er nu sød alligevel - når man ser bort fra at låget er for stort.


Kæresten og mig er taget på en spontan tur til Fyn denne weekend - hvor vi skal hjælpe mine forældre med at bygge et lille "hus" nede i deres baghave. Det var ellers meningen de skulle komme over til os, men da de fortalte om deres asen og masen, så foreslog vi at vi kunne kommer over i stedet og hjælpe. Så jeg vil smutte igen og se lidt "Vild med dans" sammen med momse og søs. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar