onsdag den 7. oktober 2015

Ny plejekilling, spil, nissenumser og et fransk kys



Der er endnu engang liv og glade dage i det lille hjem her i Viborg. Denne skønhed bliver en del af vores lille familie den næste måneds tid. Hun hedder Hulda og er meget kælen og ca. 8 uger gammel. Vi var en tur på Spøttrup internat og hente hende i lørdags.



Som i kan se er hun en lille smule puttesyg. Hun elsker simpelthen at ligge oppe på min brystkasse og hopper derop ligeså snart hun kommer op på skødet. Hun er bare dejlig og håber vi kan finde et hjem til hende når de 4 uger er gået.
Så der er en grund til at jeg ikke har været så nærværende det sidste stykke tid. Vi har også besøgt vores dejlige Prop hos hans nye familie, og han har det bare godt! Så det har altså været dejligt at se til ham og jeg kan nu slippe ham lidt mere. Han har det godt og er blevet rigtig knyttet til sin nye familie, så der er ikke behov for mig mere kan man sige.


Jeg har, udover at være plejemor, fordybet mig lidt i at lave julepynt. Jeg har været igang med at lave nissenumser og faktisk også flagermus til mit halloween pynt. Mine tanker har været ret trælse i den sidste tid og derfor har jeg sørget for at "distrahere" mig selv med lidt kreative ting. Jeg er gået fuldstændig i pynte-mood herhjemme og kæresten er lidt træt af det tror jeg.


Jeg har også brugt meget tid på min nye New 3DS XL, som er en Animal Crossing Happy Home Designer edition. Den er bare SÅ fed! Når nu jeg ikke kan spille Sims, så har jeg nu et dejligt alternativ.


Har også fået købt selve spillet, selvom det også er installeret i selve DS'en. Det skyldes at kæresten kender en der har vundet en konkurrence, hvor han får alle de nye spil af Nintendo, så der kunne vi købe det billigt. Samt det er dejligt at have det i fysisk eksemplar. Jeg ELSKER Animal Crossing. Hele "universet" er bare hyggeligt og figurene er mega sjove.


Der er også kommet nogle Animal Crossing Amiibo kort, som man skal bruge til selve spillet. Så kan allerede nu regne ud at jeg får nogle dyre måneder i fremtiden. For jeg skal da have så mange som muligt! Det giver jo totalt mening - ikke?

I morgen skal jeg til lægen og forhåbentlig have "fornyet" min lægeerklæring - som uddannelsen skal have i forbindelse med min sygemelding - og jeg er bare så nervøs. Ved ikke hvilken læge jeg skal ind til, ved ikke hvad jeg skal sige og føler mig enormt flov over min situation. Det er ikke rart at skulle sidde og fortælle at det ikke er blevet bedre siden sidst og at jeg snart er ved at opgive det hele. Så ja jeg er ret nervøs for det og glæder mig bare til det er overstået. 
Håber det kan lade sig gøre at få den. Ellers må det betyde at der ryger nogle måneder af de afsatte til selve uddannelsen. Men det må jeg tage til den tid. Ville da også selv ønske det var anderledes, at jeg havde det godt og kunne være en del af samfundet - sådan som de øverste i samfundet ønsker det, men sådan er det nu altså bare ikke. Randers psykiatri har også aflyst vores aftaler to gange og jeg føler bare at jeg er sat på standby og skal vente og vente. Det er ulideligt. 

Jeg vil forsøge at samle mig om Anna og det franske kys - og forsøge at holde nerverne nede inden i morgen. God aften til jer.


2 kommentarer:

  1. Hyggeligt med nisse numserne og at du prøve hygge lidt for at få tankerne væk.

    Anne og det franske kys er bare sådan en sød historie.. glæd dig.. :D

    Håber det gik okay ved lægen..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - fik den hurtigt konsumeret ;)

      Det gik ok - kan henvise til nyeste indlæg...

      Slet