fredag den 23. oktober 2015

Diagnose og babymis

Der har været lidt drøn på nerverne denne uge. Onsdag skulle jeg nemlig ind til Randers og have svar på den test jeg fik taget forrige gang. Testen har ført til at jeg har fået diagnosen Asperger syndrom - minimum score var 65 og min score var 174 - så jeg har nu fået et lille stempel, som jeg endnu ikke helt ved hvad jeg skal bruge til. Den åbner for nogle døre for mig, og skal have snakket med sagsbehandler om mulighed for bostøtte og noget mentorordning når jeg starter uddannelse i det nye år.
Overraskende nok bliver jeg så også afsluttet i Randers, da de ikke mener at have nogle tilbud til mig - på trods af min nuværende depression. Det undre mig lidt at jeg bliver ladt i stikken, da jeg endnu ikke har fået det bedre, men så må jeg eventuel tage fat i lægen igen eller starte på psykolog igen. Ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv - og var egentlig heller ikke sikker på om jeg ville dele det med jer herinde, men tænker at dette er mit lille frirum hvor jeg deler ting jeg går og tumler med, så besluttede at det var ok.
Psykologen i Randers gav mig nogle litteraturforslag - og da vi alligevel har en fast biblioteks tur onsdag aften, så passede det jo perfekt. Så har fundet denne sag, som jeg allerede slugte den aften - og nok skal læse igennem igen igen. Håber at jeg med denne vished om mine problematikker, kan begynde at lære mig selv bedre at kende og tage hensyn til hvem jeg er og ikke nødvendigvis gøre det andre forventer. Give lidt slip på den besættelse af at stille andre tilfreds.


I mandags hentede vi denne lille sorte skønhed på Spøttrup Internat - da vi er medlem af en gruppe for deres plejefamilier og denne manglede en sådan. Hun hedder Isa og er ca. 5 uger gammel. Hun er en lille sort uldtot og er meget opmærksomhedskrævende, men det gør ikke noget - Lotte her elsker hende allerede!

Udover babymis og min nye titel, så er der ikke sket så frygteligt meget. Køber lidt forskelligt julepynt (snefnug) og forbereder lidt advents pakker til Jeanettes Blogger Advents Kalender 2015, som jeg glæder mig meget til at deltage i. Dog synes kæresten jeg er lidt (læs: MEGET) vanvittig med det her julenoget - han synes det er noget for tidligt, men med chance for at folk siger jeg dyrker min diagnose, så er jeg jo asperger - så er det lidt tilladt at være besat af sine interesser, ikke!?

Derudover forsøger jeg at forberede mig mentalt til bloggertræffet lørdag den 31. oktober. For det er ikke "bare-sådan-lige" for mig at møde nye mennesker eller have med mennesker at gøre generelt, men jeg ønsker at øve mig og ønsker at få mere ud af det her bloggeri, så håber at jeg formår at være imødekommende og får snakket med de andre bloggere. Derfor kræver det en del mental forberedelse for mig at nå dertil - og jeg skal selvfølgelig nok blogge en hel del mere om det efterfølgende. 

Tager til Fyn om onsdagen, så jeg kan hjælpe min søster GiZmo og Jeanette med at pakke goodiebags, og så har jeg også chancen for at møde en af deltagerne (Jeanette) inden det går løs om lørdagen. Er altså noget spændt på hvordan jeg klarer den. Lover selvfølgelig at tage nogle billeder og skrive nogle indlæg omkring selve arrangementet og hvordan det gik, samt selvfølgelig de ting der er i goodiebags'ne. 

I dag fredag skal jeg ud med reklamer - yay - NOT! - og ellers står den bare på rengøring. Hvilket er nødvendigt med 5 katte i lejligheden. Her ser efterhånden herrens ud! Så håber overskuddet er der til at få det gjort. Med disse vise ord så jeg vil bare ønske jer en god weekend. I'll be back!

5 kommentarer:

  1. Hvor er det altså et dejligt indlæg, synes det er så godt at du har fået din diagnose.. eller lyder det forkert.. hmm...
    Jeg husker selv at jeg følte en stor lettelse dengang jeg fik mine diagnoser, det var først der jeg for alvor kunne begynde at acceptere min situation og begynder at arbejde med sig selv.. Det er en stor befrielse synes du ikk??

    Glæder mig rigtig meget til at møde dig på torsdag. Jeg har også nervøsitet og angst for angsten, men jeg ved at det nok skal gå godt.. kan ikke rigtig løbe min vej.. ha ha..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder slet ikke forkert! Er en KÆMPE lettelse at have betegnelse og ord for hvad for problematikker jeg har. Gør det på en eller anden måde mere acceptabelt at være mig, hvis det giver mening?
      Glæder mig også til at møde dig. Håber jeg kan styre min angst og formår at få en dejlig dag. For har skutte kondi til at løbe hjem til Faaborg ;)

      Slet
    2. Det giver rigtig meget mening.. Det er som om man først forstår sig selv når man har diagnosen og ikke bare tror man er tosset og bilder sig selv noget ind.. Det giver en rigtig stor selvforståelse og accept som virkelig hjælper..

      Bare rolig vi skal nok passe rigtig god på dig og så kan den der angst bare skride af helvedes til sammen med min angst.. smut blev der sagt. Ha Ha..

      Knus <3

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet