mandag den 31. august 2015

Pisgult hår og skraldeguld

Jeg skulle lige afprøve en afblegning, som kæresten havde købt (til at blege plastik med - don't ask) - til at afblege spidserne af mit hår, så jeg kunne få lidt dipdye, men ja det gik ikke helt som planlagt. Det var en meget billig og kraftig afblegning, som resulterede i at jeg nærmest er helt blond (tisgul) i det hele, da jeg havde forsøgt mig med at fade det opad, så det så naturligt ud, men ja det var simpelthen for kraftigt til det - eller også er jeg bare mega dårlig til at farve (affarve) hår.

Så nu render jeg rundt med en dejlig nuance i hele håret, eller det meste i hvert fald. Er ikke super tilfreds med det, men tænker jeg snart vil farve det i en flot kobber og så ses det jo ikke mere. Så det skal nok blive pænt igen - må bare gemme mig lidt i den kommende tid. Eventuelt tage en hat på eller flette det, så er det ikke så tydeligt.

Derudover har jeg oplevet noget jeg aldrig har prøvet før. Havde skyldet mit hår, vasket det grundigt med shampoo og derefter kommet det balsam i der fulgte med. På trods af det grundige vask, kom der afblegede pletter overalt på den trøje jeg efterfølgende tog på. Det var desværre en af mine nye ynglingstrøjer, så jeg er ikke super glad lige nu. Har sgu aldrig oplevet mage! Det virkede også som om det blev ved med at blege håret, så besluttede mig for at hoppe i bad igen og vaske håret to gange og give det rigeligt med balsam.

Troede så at dagen ville være mest fyldt op af tisgult hår og afbleget ynglingstrøje, men så tog vi lige en impulsiv skraldetur - og kom hjem med over 100 stk chokoladebarer og nogle hårprodukter! Det var faktisk overvældende så meget der var og vi fik altså også en masse kød, nogle frysepizzaer og forårsruller. Samt at der fra gårsdagens tur er lavet risalamande til i morgen. Fordi vi fandt fløde og sødmælk, så nu skal der smovses i morgen! Elsker at være skralder!

Skal eventuelt til Fyn i weekenden, men hvis vejret bliver for godt, så skal vi hjælpe kærestens kusine og dennes kæreste, med at male deres hus. Havde dog håbet vi skulle til Fyn, da vi simpelthen har udsat, udsat og udsat de sidste mange gange. Så nu vil jeg altså gerne snart over og se dem. Samt at jeg selvfølgelig savner dem allesammen og gerne lige vil se med egne øjne at de alle har det godt og er sunde og raske.

Jeg vil snart kravle til køjs - ser lidt Heroes (marathon for the win!) og har lige kværnet en af de der chokoladebarer og helt ærligt? Så deler vi dem ikke ud! Vi vil gerne beholde noget af det vi godt kan lide, for vi deler meget med andre normalvis, så det er rart at have fundet lidt skraldeguld og være i stand til at beholde det selv. Yay! (stakkels, stakkels badevægt o.O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar