onsdag den 19. august 2015

Kladden bliver vagt til live

,,Har bare en af de der perioder hvor alting bliver for meget. Lyde er for høje. Tankerne er for mange. Berøring føles nærmest som stød og smerte. Derfor kan i nok regne ud at jeg helst gerne vil være alene. Orker ikke kontakt eller for mange samtaler. Kæresten bliver nok udsat for mangt og meget disse tider, men han har det også selv træls og det skaber også bare lidt ekstra konflikter på den front. Så livet er rent ud sagt ikke værd at leve for tiden. Det hele er bare en stor gang rod og føler ikke jeg kan holde ud at være i noget af det eller for den sags skyld være indeni mig selv mere.

Det allerbedste for mig lige nu ville være at kunne være helt alene og ikke skulle bekymre mig om noget. Bare være. Det er desværre bare ikke muligt med to hittekillinger og en syg kæreste. Så jeg går og tvinger mig selv igang hele tiden. Tvinger mig selv til kontakten jeg ikke kan holde ud. Tvinger mig selv til berøring og til at udholde de voldsomme lyde alting synes at skabe. Det er uudholdeligt, men jeg tvinger mig selv til det.

Tænker at det nok skal være sådan i noget tid - lige indtil det hele bliver for meget. Så ved jeg ikke hvad der sker... 
Går jeg amok? Synker jeg længere ned i dybet og gemmer mig under dynen, eller det der er værre? Finder jeg så endelig fred? Hvad vil der ske med mig?....."

Dette er nogle ord jeg har haft skrevet ned for noget tid siden, som så skulle have været et indlæg, men er blevet gemt som en kladde i stedet. Nok fordi jeg har været i tvivl om det burde deles eller blot blive ved tanken. Det tænker jeg så ikke det skal nu. Tænker at jeg vil dele lidt af det hjernemylder jeg ofte oplever og de følelser der er forbundet med at være plaget af en depression.

Det er ikke sikkert at min er så slem i andres objektiv, men i min er den livsfarlig. Den har været tæt på at tage livet af mig og min nærmeste. Derfor er det vigtigt for mig ikke at gemme mig, men netop dele hvordan det er at være mig, også - og især mest - når jeg har det værst. Så jeg ikke tillader mig at falde længere ned i dybet, men i stedet tvinger mig selv op igen, hver gang jeg mister fodfæstet.

Dette er ikke et indlæg der lægger op til at folk skal have ondt af mig eller nogen ting. Det er blot for at dele den verden jeg befinder mig i lige nu.


1 kommentar:

  1. Jeg synes det er godt du deler det, ind imellem kan det hjælpe at få nogle af sine tanker helt ud. Det kan nogen gange og hjælpe med forståelse fra folk, der måske ikke altid forstår hvad der sker. Så sejt at du er åben og deler det med os.

    Husk at pas rigtig godt på dig selv.. <3
    Knus

    SvarSlet