tirsdag den 18. august 2015

Hjernekoger og de satans bivirkninger!


Så skete det igen at jeg ikke har skrevet på bloggen i noget tid. Denne gang har jeg en god undskyldning, tror jeg. Jeg er påbegyndt ny medicin og nedtrapning på tidligere og har derfor haft en del trælse bivirkninger - som har gjort at jeg ikke har haft overskuddet til at sidde og skrive og kreere noget spændende.
Bivirkningerne består af seponerings bivirkningerne (kvalme, hovedpine, obstipation, diarre, svimmelhed og generelt dårligere humør), samt "nye" i form af sure opstød (bøvser sgu som en havnearbejder - eller hvordan man nu siger!), depressive tanker og så er mine angst symptomer kommet igen efter at jeg er ned doseret i det forrige medicin. ØV! Så det føles desværre lidt som en tilbagegang. Men, men, men som altid holder jeg ved og kæmper for en bedre fremtid for mig selv og kæresten!

Ved ikke om jeg har fortalt det tidligere, men er til noget "behandling" i Randers og derigennem har de foreslået at jeg laver ugeplaner - hvor alt er skrevet ned - så jeg kan få en struktureret hverdag op at køre - med balance i de drænende og givende aktiviteter, som de kalder dem
Derfor har jeg nu sat mig for at få sat bloggen på ugeplanen, så der kommer mere liv herinde og i kan få lov at følge med i mit über spændende liv. OG selvfølgelig så jeg kan bruge dette som en måde at komme mere ind i en god rytme, hvor jeg også kan komme ud med lidt af de guldkorn jeg, trods alt, gemmer på eller dele de ideer og tanker jeg ikke kan dele med andre indenfor lejlighedens fire mure. Jeg håber at i, med tiden, vil opleve mere liv herinde og at det kan blive en blog der er et besøg værd.

Med disse ord vil jeg sige på gensyn og håber at jeg for én gangs skyld kan få mine planer til at lykkedes, for har snart brug for at noget går den rigtige vej, så det føles som om dette sygeforløb batter noget! Som billedet siger: #DepressionSucks (ASS!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar