torsdag den 27. august 2015

Goodiebox August


Så blev det (endelig) tid til denne måneds Goodiebox. Temaet denne gang er "Handbag Essentials", og nu er det ikke fordi jeg har en rigtig håndtaske som sådan. Har da førhen gået mega meget op i at have min taske på mig og haft nogle faste ting der var en del af indholdet i denne, men det er som om at jeg har ændret mig meget lige på det område, men kan da ske at jeg skal tilbage til det igen nu når jeg har fået lidt lækkerier til det.


Man siger at man kan sige meget om en kvinde ved at se på indholdet af hendes håndtaske og indholdet af min nuværende er ikke synderlig interessant, så gad vide hvad det siger om mig? Tænker meget af det skyldes at jeg ikke har det godt og derfor ikke kommer så meget ud - ergo er der ikke et så stort behov for en håndtaske. Førhen var indholdet med garanti altid en flaske koldt vand, hygienjebind, læbepromade, håndcreme, deo, tyggegummi, kalender, pengepung, mobil, nøgler, bog (havde altid en bog med mig) og en eller anden form for skriveredskab.
Idag indeholder den en tom kalender (er ikke god til at få skrevet ting ned), gamle biografbilletter, papirer til psykiatrien (har en plastiklomme med papirer - til når jeg skal derned) og en læbepromade, så den er lidt mere tom i det. Men det kan der ændres på med denne måneds Goodiebox indhold som er:

---

Emite Eyebrow Definer (vejl. udsalgspris 165 ,-)


Denne lille sag bliver helt klart en del af mit faste makeup sortiment og skal jeg til at gå op i det med at have håndtaske igen, så bliver denne også en del af sortimentet deri. Prøvede den med det samme da jeg fik den hjem, og det gør altså noget godt for de "bare" steder i øjenbrynet. Så den er jeg bestemt tilfreds med. Den er helt klart en ting jeg ikke vidste at jeg manglede!

Emite Angular Brow Brush (vejl. udsalgspris 150 ,-)



Til den forrige Eyebrow Definer, af samme mærke, fulgte der selvfølgelig også en lille brush med til at påføre den. Den har jeg også afprøvet og den virker som sådan en brush nu skal. Den er ret lille, men det er jo også bare perfekt til den lille håndtaske.

Naobay Orange Juice Hand Creme (vejl. udsalgspris 99,95 ,- for 100 ml)


Denne er faktisk lidt sjov. Har lige i forbindelse med min mors fødselsdag bestilt en hel goodiebox med Naobay produkter som gave, og hvad indeholder denne måneds box så lige!? Denne er bare mega lækker i duften og den trænger hurtigt ind og efterlader hænderne bløde. Var dog lidt nervøs for at den indeholder appelsin, da jeg altid har døjet med allergi overfor netop dette, specielt når det drejer sig om parfumer eller dufte. MEN jeg har ingen problemer oplevet endnu, og har da brugt den lidt - dog har den lidt problemer med låget, som jeg har læst andre klage over, så den kommer ikke til at være en del af håndtaske indholdet. Desværre.

Garnier BB Cream (vejl. udsalgspris 89,95 for 50 ml - denne er KUN en lille bitte rejsestørrelse)


Åh hvor er jeg ikke glad når jeg ser små rejsestørrelser i boxen. Ved godt at det er til en håndtaske, men kan da sagtens have en 50 ml liggende i tasken - brok brok brok  - men når det er sagt så har jeg altid gerne ville prøve en BB cream og har faktisk luret denne i den forbindelse, så den bliver sjov at prøve.

MeMeMe Lip Glide (vejl. udsalgspris 79,95,-)



Denne er desværre i en noget forkert farve til mig, så den bliver desværre ikke brugt, men tanken var da sjov nok. Har prøvet den på og kæresten måtte virkelig kæmpe for at holde på masken, så det bliver ikke noget man ser mig med, medmindre jeg skal være klovn eller noget til fastelavn. 

Nivea Invisible For Black & White Deodorant Roll-on (vejl. udsalgspris 34,95,- for 250 ml LØGN - har tit fundet dem til en 10'er i Netto(BTW de vejl. udsalgspriser jeg skriver er fra Goodiebox selv) - denne er i en lille rejsestørrelse - WHY!?)


Som i næsten kan regne ud er jeg ikke tilfreds med denne - specielt ikke størrelsen på den, for hvem fanden ville nogensinde købe en mini roll-on? Not me! Jeg har altid haft de normal størrelse med i tasken. Det er bare en ting man ikke skal løbe tør for! Når det så er sagt, så er jeg normalt glad for Nivea og har da også prøvet denne, men den laver satme mærker på sort tøj, selvom den lover det modsatte. NÅ! Brok brok brok!

Läkerol Strawberry Lime (vejl. udsalgspris 11,50,-)


Ja selvfølgelig skal der være enten tyggegummi eller noget andet at gnave i, i ens håndtaske. Det har der også altid været i min. Skal nok undlade at komme med brok her. Har ikke smagt dem endnu, så ved ikke om jeg kan lide dem.

V6 Dental & White Chewing Gum (vejl. udsalgspris 7,95,-)



Ok nu kommer brokken - hvorfor fa'en skal de diske op med TO små og billige ting i goodieboxen, for ikke at tale om de skide rejsestørrelser! ARGH! Når det er sagt, så var tyggegummi bare en fast del af min forhenværende håndtaske og vil være det i fremtiden igen, men det betyder ikke at jeg ikke er skuffet!

---

Nok brok for denne gang, men er altså ikke HELT tilfreds med denne måneds Goodiebox, men den indeholder helt klart nogle gode ting. OG så er jeg helt vild med den farvede box denne gang! YAY!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar