tirsdag den 28. april 2015

Skralderi, fucked-up døgnrytme og nye venner

Jeg har virkelig være fraværende herinde i et stykke tid nu. Det skyldes at jeg har fået skraldet så meget at min døgnrytme er forandret. Det sker jo oftest sent på aftenen/natten og derfor kommer jeg også senere op end normalt, så energien bliver gemt til at skralde.
Vi sparer simpelthen så ufattelig mange penge og samtidig er der nok til vores nye skraldeven S. også. Faktisk har det overrasket hvor meget skralderi kan bringe folk sammen. Vi (kæresten og jeg) har ikke så stor en omgangskreds og spiser normalt ikke sammen med andre, udover familien, men vi har allerede været ude og spise hos S.'s familie èn gang nu, samt været inde og snakke og få et glas cola tre gange - samt at vi er inviteret på aftensmad hos dem i morgen onsdag. Så det er super hyggeligt!
Normalt er jeg meget  nervøs i nye menneskers nærvær, men disse to er bare så ligetil, at det er nemt og rart at snakke med dem og jeg slapper fuldstændigt af i deres selskab. Så håber det kan fortsætte i fremtiden. De er begge noget ældre end mig og Stig, men det gør ingenting for der er rigeligt at snakke om alligevel. Hun er også, som vi, meget glad for katte - de har 4 af slagsen.

Synes lige i skal opdateres på hvad vi har fundet her i den seneste tid. Udover store mængder af stegemargerine/bagemargerine, dancake kager og flødeboller (lakrids, karamel og alm.) - samt alt af dagligdags fødevarer (deriblandt sodavand og nestea), så har vi faktisk også fundet en del non-food ting.
Heriblandt to høreværn med radio, træningstrøje i min størrelse (hint om jeg skal igang?), fødselsdagslys i store mængder, flydende håndsæbe, hunde godbidder (er det non-food?), keramik kattemad skåle, to termokander, 1 sæt sengetøj, 1 grønt lagen + 1 hvidt, klistermærker med smileys, kort, vinterstøvler, tørshampoo, hårolie, 2 pk. hygiejnebind, hovedpude (nu lavet om til katteseng), hundelegetøj, trøjer (givet til min mor), boxershorts, stearinlys og fyrfadslys, plantejord, krukke, toiletbørster, 1 loftlampe, 1 solcellelampe i kobber, rengørings klude, håndklæde og viskestykker.
Så det er blevet til en del bare her i den sidste tid.

Jeg lover at skrive noget mere her i fremtiden - dele vores fund med jer hvis i er intra? - jeg skal bare lige ind i en normal rytme igen.

1 kommentar:

  1. Wow det var mange dejlige ting og hvor er det skønt at i også får noget mere socialt.

    Knus <3

    SvarSlet