lørdag den 11. april 2015

GnUfFis skraldefund

I nat fik vi skraldet en masse. Har desværre ingen billeder at vise jer, da min iPhone valgte at falde i søvn o.O. Det blev til: 2 net appelsiner, 2 citroner, 2 bakker limefrugt, 12 små dessert i glas (cheesecake - yum yum! :P), 2 agurker, 1 pose salat, 1 pose gulerødder, 1 pose kartofler, 2 shampoo, 1 hårvoks, 2 bakker kiwi, 1 bakke pærer, 1 stor mango, 1 bakke tomater, 1 pakke chilifrugt, 1 liter letmælk, 1 liter fløde, 1 smør, 5 pakker øko margerine, 3 poser soy for you, 1 pose dadler, 1 pakke rejesalat, 1 bundt porrer, 2 pakker ferske rødspættefiletter, 3 pakker rugbrød, 1 stor sæk brød til ænderne, 2 lavendelplanter, 1 pakke fiskefars OG 16 bakker flødeboller!!!! Jeg (vi) er helt overvældet over den mængde vi kom hjem med. Det skal siges at alt er inden for salgsdato og ikke fejlede noget. Jeg er meget krakilsk med hvad jeg fisker op af de blå. Samt at alt bliver grundigt vasket og sorteret når vi kommer hjem.

Men det er i hvert fald ikke sidste gang at vi skal ud og skralde - man bliver jo helt overvældet og hyped af sådan en tur. Der er også enormt lavvande i økonomien allerede, så det er hårdt tiltrængt. Jeg er jo begyndt på psykolog, så det sluger alle pengene, samt at jeg også bruger penge på medicin, så det er slet ikke dårligt med et ordentlig boost til madbudgettet! Vi dør i hvert fald ikke af sult! Dog skal jeg nok være lidt efter mig selv ift. desserterne i glas og flødebollerne. Har en ide om at de godt kan komme til at kalde voldsomt på mig når jeg har det skidt - hvilket jeg jo har det meste af tiden, så det bliver lidt af en kamp. Tror dog jeg vil slæbe nogle bakker flødeboller med til fyn i næste weekend. Min far har været indlagt i snart en uge, så han skal forkæles hvis han da kommer hjem inden næste weekend. Har også planer om at bage lidt kanelsnegle og boller til ham - og resten af familien selvfølgelig. Ellers ender han bare derinde igen pga. overspisning.

Håber dette giver jer blod på tanden til selv at prøve skralderiet i de blå. Det er et godt alternativ til et tomt køleskab og bankkonto. Jeg fortryder eller skammer mig i hvert fald ikke over at være skralder. Det er jo sindsygt så meget godt og spiseligt der bliver smidt ud. I morgen skal jeg i hvert fald ned og fodre ænder med den sæk vi fandt fyldt med bakeoff brød. Det betyder også at franskbrødsænder på Borgvold ikke bliver en truet art lige med det første!

God weekend til jer og beklager at der har været så stille herinde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar