Nu må jeg tage "tyren" ved hornene!

Ja her er årets første livstegn fra mig. Jeg har ikke rigtig fået blogget så meget som jeg havde planer om og forstår at der nok er frafald når man ikke holder sin blog vedlige. For at sige det kort, så har jeg det af helvedes til (nej jeg kopiere ikke dagens store nyhed på tv2 (agurketid o.O)). Jeg har simpelthen haft en modbydelig juleferie og som i også har lagt mærke til, så har det faktisk været nedadgående længe.

Jeg er nået til den konklusion at jeg må tage noget tid til at komme ovenpå igen, og med det tænker jeg at sætte min uddannelse i bero, eller evt. skifte spor alt efter hvad jeg finder ud af med mig selv, og derfor kommer det nye år ikke til at se ud som jeg havde tænkt mig, men jeg er bange for udfaldet hvis jeg ikke gør noget aktivt for at få det bedre. Jeg er normalt ikke tilhænger af at man stopper med noget og jeg er kendt som stræber, men samtidig må jeg erkende at jeg ikke er "mig selv" længere - jeg kan ikke genkende den jeg ser i spejlet - ej heller den der taler i mit hoved. Det psykiske er simpelthen kulmineret for mig her i ferien og jeg har været i vildrede om hvad jeg skulle gøre. Vi har ikke råd til psykolog, så det er udelukket - og jeg er endnu ikke 100% sikker på hvordan, men jeg har valgt at en pause på ubestemt tid (ikke for længe) vil være den løsning jeg tager. Jeg er nødt til at komme på fode igen og få det bedre med mig selv, det nye "mig" - eller evt. gøre hvad jeg kan for at rede "den gamle mig" i land igen. 

Det bliver ikke nemt - hverken økonomisk eller på det personlige plan, men jeg kan ikke acceptere at det bliver værre end det allerede er, og jeg kan, for at sige det som det er, ikke overskue uddannelse på nuværende tidspunkt - ikke sagt at jeg aldrig vender tilbage, men blot at jeg får tid til at tænke mig om og forhåbentlig rejse mig fra det hul jeg er faldet ned i. Jeg ved ikke hvad det kommer til at indeholde for mig, men jeg håber at jeg evt. kan få sygeorlov ellers må jeg på kontanthjælp til jeg finder arbejde, for det er trods alt bedre end at man aldrig har fri når man kommer hjem. Jeg får ikke læst det der skal læses og ja i kender rumlen - jeg gider egentlig ikke sidde og forsvare mig selv.

Der er sikkert mange der vil mene at denne beslutning er dum og uansvarlig, men jeg kan kun sige til jer, at alternativet for mig er langt værre end jeres bedrevidende tanker kan forestille sig. Jeg er kommet min yderste grænse for nær og jeg har ikke lyst til at nærme mig den yderligere. Ikke med det sagt at denne beslutning nødvendigvis er "the right one", men jeg ved at hvis jeg fortsætter ville det langt fra blive bedre. Jeg har længe gået med tanken om en pause eller helt at stoppe. Nogen gange må man bare lytte til sin mavefornemmelse og jeg kan ikke vide om den er rigtig eller forkert før jeg har prøvet det.

Det skal siges at jeg self. ikke har det godt med det (D'OH!)- da jeg normalt altid gør som det forventes af andre (og især mig selv), så jeg håber at der er forståelse for at jeg ikke har behov for at lytte til bedrevidende råd - det virker måske for jer eller i jeres hoved, men ikke nødvendigvis for mig og det er trods alt mig der skal leve MIT liv og leve med mine beslutninger. Synes bare at jeg lige ville opdatere jer på hvad der sker. 

Kan derfor se frem til "skolestart" hvor jeg primært har tænkt mig at få fat i studievejleder og se hvad vi kan finde ud af - ellers hedder det kommunen.

Håber at i er kommet bedre ind i det nye år!