mandag den 22. december 2014

22. december - Glæder mig til

Glædelig 22. december. 

Jeg er stadig ikke kommet i rigtig julestemning og de sidste par dage har bare været rigtig rigtig strenge, så jeg har mest af alt lyst til at kravle ned i et dybt hul og blive der. Ved godt det lyder deprimerende, men jeg er bare ikke i stand til at være glad for noget. Jeg ville ønske at jeg bare kunne få det godt igen og nyde julen som jeg gjorde det engang.

Så man kan sige at jeg glæder mig til at få det bedre! Bedre i mit kærlighedsliv og i forhold til min uddannelse. Jeg glæder mig til at alt det trælse er overstået. Selvfølgelig glæder jeg mig også til at spise min fars gode julemad og glæder mig til risalamanden - gaverne not so much. 

Når jeg kommer hjem fra juleferie hos familien skal der gøres rent og ryddes op og læses til eksamen, så jeg får ikke rigtig tid til at slappe af og bare være. Selvom det egentlig er det jeg har mest brug for. Glæder mig til at der forhåbentlig snart kommer lidt sne, så jeg kan komme ud og gå en snetur. Glæder mig til at julen er ovre og jeg er fri for at have det dårligt med ikke at være i julestemning og ikke glæde mig til julegaveræset. 

Jeg glæder mig til at nytårsaften er overstået - jeg går ikke op i nytår længere - og fyrværkeriet ikke længere forhindre mig i at gå udenfor en dør, samt at min kat kan slappe af igen. 

Jeg glæder mig til at mine bukser (som jeg fornylig kan passe igen - yay!) sidder endnu mere løst - men det kræver at julen er ovre og træningen er kommer igang igen. 

Håber i har en god mandag og at i får en god juleaften. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar