torsdag den 17. juli 2014

I'm still alive!

Så sidder man her små tre år senere og finder ved et tilfælde bloggen frem igen. Jeg er stadig sammen med samme kæreste, stadig bosat i Viborg og er stadig lige egoistisk og sensitiv. Dog er jeg er igang med at uddanne mig til sygeplejerske og mangler kun 1,5 år til jeg bliver en rigtig sygeplejerske. Der er sket en del i de år jeg har været væk fra bloggen, men ikke noget videre banebrydende.

Kæresten viste sig at gemme på en del psykiske problemer fra hans tidlige barndom, som idag fylder ufattelig meget i vores daglige liv, da psykiatrien ikke hjælper ham og han dermed gradvist får det værre og værre - han er nu arbejdsløs og sygemeldt, og der er søgt om førtidspension (som vi godt er klar over ikke bliver aktuelt, men han er ikke i stand til at besidde et arbejde og vi er nødt til at gøre dette klar for kommunen). 

Jeg har udviklet mig en del rent socialt i kraft af min uddannelse og dette betyder at jeg idag er bedre rustet socialt og fagligt - dog har den psykiske del taget et ryk nedad og jeg kæmper nu med mine egne begrænsninger grundet dette. Trods de negative ting der er sket og de problemer jeg kæmper med i hverdagen, så er jeg stadig i live og prøver at leve livet så fuldt ud det er muligt. 

Da jeg nu sidder her og skriver får jeg den ide at jeg vil benytte denne blog mere til at komme ud med de daglige frustrationer, meninger og hvad der nu ellers lige rør sig. Jeg har mange interesser og tænker jeg kunne tage nogle temaer op undervejs - og derigennem forhåbentlig få lidt læsere der kan komme med noget modspil - nu får vi se!

Min søster GiZmo, som har startet min interesse for blogging for mange år tilbage, har spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at være gæsteblogger på hendes blog og det har jeg takket ja til, så der skulle gerne komme et lille indlæg her også med henvisning til hendes side.

Håber ikke der går 3 år igen inden det næste indlæg kommer op (og jeg somme ville starte seriøst op!) og håber at kunne få skabt en blog som jeg kan få terapeutiske fordele af, samt andre måske kan finde interesse i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar