tirsdag den 2. august 2011

Ensomheden er svær

Jeg er taget på en uges ferie hos mine forældre, da min kæreste er kørt til Tyskland med 15 venner for at tage til festivallen Wacken. Vi har været sammen i et halvt år og vores forhold har været et langdistanceforhold det meste af tiden. Så når vi endelig var sammen har det været 24/7, så er ikke helt vant til at han pludselig skal på en uges druk med venner. 


Han har faktisk ikke engang været til fester mens vi har været sammen, så aner ikke hvordan det går for sig. Det skal siges at hans venner er yngre end ham og er hvad man kan kalde for "heavy-metal-typer" og det lader til at de elsker at drikke sig totalt bevidstløse. Så undskyld mig hvis jeg har det enormt skidt med det hele. Har heller ikke ligefrem kendskab til de venner. Har kun mødt to af dem sådan kort.


Så jeg sidder hos de gamle og føler mig lidt forladt.  Han har taget tre mobiler med som han har opladet, men har kun fået en besked i nat og derefter nada, så jeg kan bare sidde og lade min syge hjerne komponere en masse scenarier og historier. Han er min første kæreste overhovedet. Jeg har aldrig haft det nemt med forhold til andre mennesker. Mest fordi mobning i skolen har lært mig at man ikke kan stole på andre end sig selv, og derfor har jeg holdt mig fra alt der kunne såre mig.


Nu er posen åbnet og jeg har fået kendskab til den følsomme side af mig. Skal for første gang kastes igennem hele følelsesregistret og må ærligt indrømme at det er svært for mig. Jeg kan ikke helt styre hvad "onde Charlotte" kommer med af grimme tanker og jaloux indslag. Ville ønske jeg trods alt have lidt erfaring med forhold og følelser generelt. De eneste erfaringer jeg kan drage på er de erfaringer jeg har fra min storesøsters forhold, og det kan ikke siges at være gode.


Vi har haft en masse konflikter på det seneste og det har været ved at gå i stykker flere gange, så jeg er endnu  mere på nerverne end jeg ellers ville være og det kan irritere mig voldsomt at han ikke har været til fester før og dermed givet mig chancen for at vænne mig til det, men måske jeg bare er for egotripper-agtig??


For at sige det kort, så er jeg fucked i den her uge. Ensomheden har taget kontrollen og det er helt umuligt for mig at slappe af. Savner ham enormt meget og er faktisk ret jaloux over at han skal have det sjovt med andre end mig. Jeg ved godt det er totalt åndsvagt, men jeg kan ikke styre de negative tanker og det har jeg aldrig kunnet. Stoler trods alt på ham og frygter ikke at han går hen og er sammen med nogen, men jeg stoler ikke på de eventuelle tøser der er dernede, for jeg ved godt hvordan vi piger kan være.


Jeg er vant til at være egoistisk så det er ret svært for mig at skulle vænne mig til at tage hensyn til andre og acceptere at han også har et liv uden mig, men om ikke andet kan denne uge være en træning for mig. Håber jeg kan lære at give lidt slip og lade ham have det sjovt uden mig.


Håber trods mine egne problemer med det, at han får en skide god tur og at de får hørt en masse god musik. Ved jo at han er med for musikkens skyld og selvfølgelig for at hygge med sine venner. Kryds fingre for at jeg ikke ender med at få et flip og lader ham være totalt excited over det når han kommer hjem...

1 kommentar:

  1. Her kommer der et 3 års forsinket svar - sorry! - Tak for kommentaren!

    Jeg kigger forbi din blog og håber du kigger her forbi igen. Beklager ventetiden! :)

    SvarSlet