Højt at flyve, dybt at falde!

Det er blevet efterår og jeg har haft pyntet hele lejligheden op for over en måned siden og elsker de røde, orange og gule farver der er her i lejligheden, men som også er udenfor når man skal på tur igennem landskabet omkring Viborg. 

Jeg har ikke givet lyd herinde i 3 måneder og det skyldes at jeg har været enormt presset på studiet og var enormt nervøs op til praktikstart sidst i August. Praktikstart gik dog godt og jeg var meget glad for det sted jeg var i praktik og følte egentlig at det gik ok. Dog vidste jeg godt at jeg skulle kunne mere rent fagligt (teorier og viden) men det hele er forsvundet fra min hukommelse og overskuddet var der bare ikke til at få læst op, samt at selv det at læse er blevet en kamp for mig.

Som i nok kan læse mellem linjerne gik det mere og mere stramt jo længere jeg kom ind i praktik forløbet og det hele ramlede sammen til midtvejssamtalen, hvor de gjorde det klart for mig at jeg mangler noget for at kunne komme i mål. Det "noget" værende det min hukommelse forhindre mig i at have. 

Jeg er derfor blevet sygemeldt igen her for ca. 2-3 uger siden. Det er virkelig ikke noget jeg er stolt af, men jeg stod faktisk og overvejede at stoppe helt på sygeplejerskeuddannelsen, men studievejlederen og min støttelærer fra skolen fik mig "overtalt" til at tage "fri" fra studiet - indtil start i februar igen og så skal støttelæreren mere med indover selve praktikken. Forhåbentlig kan det støtte mig igennem og ellers må jeg dumpe og se til den tid hvad jeg så vælger.

Jeg har været rigtig nedtrykt de sidste 3 måneder og har kunnet fornemme alarmklokkerne længe, men var for stædig til rigtig se dem. Så derfor endte jeg med det resultat jeg står med nu. Jeg skal starte til psykolog her den 7. november og er rigtig nervøs for hvordan det bliver. Jeg har ikke formået at komme igang med noget andet udover det og det genere mig at jeg ikke har overskud til at gøre alle de ting jeg ved ville være gode for mig.

Ville gerne igang med at træne lidt og få en bedre kondition. Derudover ville det også være dejligt ikke at stå og skulle kæmpe for at finde uniformer på sygehuset som jeg kan passe. Det har dog vist sig at være for ambitiøst og derfor har jeg heller ikke tabt mig en bønne, men nok nærmere trøstespist og taget på.

Jeg har bare sådan lyst til at finde et sted hvor jeg passer ind og hvor det ikke skal dræne mig at komme afsted hver dag. Problemet er bare at jeg ikke ved hvor dette sted er og har svært ved at se hvordan jeg skal kunne passe ind i nutidens samfund. Jeg er ikke et socialt menneske. Det sociale samvær med kolleger/medstuderende osv. dræner mig for energi og overskud - hvilket gør at alt andet hænger. Det er først nu her at vores hjem er begyndt at ligne noget der kunne være et hyggeligt (rent) hjem, fordi at jeg ikke har andre ting hængende over hovedet. 

Jeg har ingen intentioner om at skulle gå hjemme eller noget, og jeg håber virkelig også at jeg finder mig selv i sygepleje faget og at jeg finder en hylde hvor jeg passer på. Det er bare SÅ vigtigt at man finder et sted hvor man passer ind. Det har jeg aldrig kunnet før, så kryds fingre for at jeg kommer igennem studiet og finder Lotte-hylden. Og skulle det ske at jeg finder den et andet sted så gør det heller ikke noget. 

Jeg skulle nok have tænkt mig bedre om inden jeg startede igen i april, men det er så nemt at være bagklog. Der er altid så mange ting man gerne ville lave om på når først dette ikke er muligt. Så jeg må tage en dag af gangen og gøre mit bedste for at komme op af det store krater jeg har gravet til mig selv.

Så nu er i lidt opdateret på hvorfor jeg har været så fraværende herinde og jeg håber at kunne blive bedre til at vise jer hvad jeg går og laver og især hvad jeg bruger alle mine mange milliarder (håndører) til. Jeg er ihvertfald glad for at være tilbage igen!