fredag den 17. juni 2016

Goodiebox Juni


Så blev det igen tid til månedens Goodiebox. Sidste måned fik jeg ikke lavet et indlæg om maj box'en. MEN denne gang skal i ikke snydes for det er virkelig lækkert indhold! Temaet for juni box'en er Scandinavian Summer - hvilket referere til den friske sommer vi har heroppe i norden, samt til den kvalitet de skandinaviske produkter er kendt for. Alle produkterne i box'en er selvfølgelig også af skandinavisk oprindelse og er fyldt med lækre nordiske råvarer. 


Nu til selve box'ens indhold, som denne gang alle er fullsize produkter, og det er jeg jo meget stor fan af!

URTEKRAM - Aloe Vera Gel (vejl. udsalgspris 44,95,- har fundet den til 38,95,-) 

Aloe Vera Gel'en kan bruges til en solskoldet hud, hvilket jeg i hvert fald godt kan døje med om sommeren, grundet mine rødhårede gener. Den er også god som aftersun, da den har en beroligende og helende effekt på huden. Jeg glæder mig til min sommerferie indtræder og jeg endelig kan få en sommerglød eller krebsehud og så er denne en life(skin) saver! 
Den dufter helt fantastisk og så er jeg i forvejen stor fan af Urtekram, da deres produkter er 100% økologiske og det er altid dejligt når kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd!

DEODOC - Deowipes Intimate (vejl. udsalgspris 89,95,-)

De her Deowipes er udviklet af læger og er et svensk intimprodukt, som er ment til at blive brugt når man f.eks. er til sommerens festivaller eller på camping eller cykelture - hvor man kan få brug for en god intimhygiejne. Pakken indeholder 10 servietter, som er klar til brug. 
Jeg kommer hverken til festivaller eller på cykel/campingtur, men er stor tilhænger af en god og sund intimhygiejne og skal da klart prøve disse ved behov. Måske man burde have en med i håndtasken så man har mulighed for at friske sig lidt op "dernede". De skulle dufte fantastisk af pære, bergamot og jasmin, men bare rolig, de er velegnet til parfumeallergikere. 

EMITE - Eyelid Base (vejl. udsalgspris 229,95,-)

YES! Jeg har længe savnet en god primer til øjenlågene, så ens øjenskygge kan træde mere frem, og glæder mig til at prøve denne Eyelid Base fra Emite. Har lige lavet en swap på håndledet og den blendede helt vildt godt ind i min normale hudfarve. YAY for en primer der ikke lysner huden helt vildt! Den har en mild skøn duft og en dejlig konsistens. 
Jeg døjer meget med fedtet hud og det betyder også at min øjenskygge gemmer sig i øjenlågets folder efter noget tid - hvilket på INGEN måde er pænt eller selvtillidsfremmende. Håber denne kan blive primeren for mig, som løser det problem! 

ZENZ - Organic Hair Treatment Pure No. 03 (vejl. udsalgspris 288,- har fundet den til kun 259,-)

En økologisk hårmaske!? YES! Denne hårmaske fra Zenz er 99,1% naturlig - det vil sige at man har gjort en indsats for at gøre det så naturligt som muligt, og hvem kan ikke elske den tanke? Hårkuren styrker håret og hovedbunden - og indholder økologisk koldpresset avokadoolie og aloe vera. Derudover er den svanemærket og allergimærket, og er især egnet til parfumeallergikere og det er jeg glad for, da jeg har det i mild grad. Glæder mig virkelig til at prøve den!

BEAUTY MADE EASY - Oil Blotting Sheets (vejl. udsalgspris 49,95,-)

Man skulle tro at de have udtænkt dette produkt til mig, da jeg døjer enormt med fedtet hud - som nævnt tidligere - og jeg har seriøst et ansigt der skinner som en katterøv i måneskin! Så disse servietter kommer på arbejde når de skal absorbere olierne fra min hud. Glæder mig til at prøve om de kan give en god effekt! OG så er der 80 servietter! Fedt at man har til noget tid, hvis det viser sig at være et vidunderprodukt. Perfekt til at have med i håndtasken, så man kan friske sit skinnende ansigt op!


Det er bare en virkelig lækker Goodiebox og er ovenud lykkelig for at jeg ikke stoppede med at modtage Goodieboxen, som jeg ellers havde tænkt mig. Glæder mig til at få afprøvet produkterne og glæder mig allerede til næste måneds box!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar