onsdag den 17. februar 2016

Wiinblad goodies til Lotte


Se lige hvad der er landet hos mig idag! Købte i lørdags lidt lækkerier hos Imerco, da de havde 20% af på mange af deres ting inde på webshoppen - deriblandt en masse Bjørn Wiinblad (BW). Jeg har allerede den store (fik den i julegave af kæresten) og den lille af lågkrukkerne (købte den brugt), så den mellemste måtte jeg bare have med hjem. Jeg ELSKER lågkrukker og ikke mindst disse fra Bjørn Wiinblad.

Termokoppen kunne jeg bare ikke modstå, selvom kæresten siger at jeg har rigeligt med krus og ikke må købe flere. Men det skal han ikke bestemme! Skal helt sikkert have en af hver farve af denne, for hvor er det en smuk kop! Kan slet ikke få armene ned over hvor glad jeg er for den! Glæder mig til at få en kop varm cappuccino i den i aften!

Urtepotten er bare SÅ skæg. Da jeg så den kunne jeg ikke lade være med at smile. Glæder mig til at finde den perfekte manke til den! Skal helt sikkert have de andre af samme slags. Især den lille grønne. Den har bare et helt fantastisk udtryk og den bliver mega skæg når den får en plante i og dermed også en "hårpragt".

Det var mit køb fra Imerco. Jeg brugte ca. 679,- på alt dette. Ved godt det er mange penge, men den glæde der ligger i det for mig er alle pengene værd! Kan slet ikke vente med at købe mere! Har set at de har mange af de ting - der er udsolgt på Imercos webshop - inde på selve Bjørn Wiinblads webshop, så der skal jeg ind i nærmeste fremtid og købe flere af disse kopper og andre lækkerier!

Jeg er vidst gået hen og blevet en lille smule vild med de "nye" ting fra BW. Må hellere passe på at jeg ikke får for mange af disse samlermanier. Har jo allerede en ret dyr en af slagsen med mit Royal Copenhagen. MEN skal have investeret lidt mere i ham BW. Har også en del penge tilovers i forhold til kærestens og min aftale om, at hvad han bruger i beløb får jeg også lov at bruge, så skal bare igang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar