mandag den 15. februar 2016

Valentinsdag og loppefund



Igår var det Valentins dag og kæresten og jeg havde planer om ikke at dyrke det (gør vi aldrig rigtigt, da vi forsøger at dyrke kærligheden ofte i stedet for på én bestemt dag), men i stedet bare have en hyggedag/kærestedag. Vi tog til bagagerums marked og der fandt vi begge to en masse lækkerier!

Kæresten fandt en Sega Master System 2 i kasse med 4 spil til. Vi har ikke set en sådan før og den kostede ham kun 200,- så det er billigt nok. Derudover fandt han også en Nintendo Gameboy Classic med 4 gode spil og et kopi spil til. Den gav han kun 100,- for. Samt en del små Pokemon figurer og et ødelagt fake Super Mario ur til samlet ca. 10,-. Så han var rigtig glad da han kom hjem - ikke til at skyde igennem!


Jeg var mindst lige så heldig. Jeg fandt to Bjørn Wiinblad platter til 20,-/stk. Jeg samler lidt på dem - dog vil jeg helst have de røde, men nu har jeg fundet en del sorte, og har 2 røde. Vil ikke have to sæt samlinger, men blander dem lidt, så er det lidt sjovere. Derudover fandt jeg noget jeg ikke vidste at jeg manglede før jeg så det. Brugte Kaleido fade fra Hay

Jeg fik dem samlet til 295,-, så jeg er tilfreds! Kunne bare ikke fjerne blikket fra dem, da jeg først havde set dem. Var tæt på at gå glip af de to mindste, fordi en dame kun ønskede at købe dem, men kæresten sagde at han ville købe dem allesammen. Så jeg blev ovenud glad! Men han havde jo også købt lidt "dyre" ting, så det er ok tænker jeg.


De er selvfølgelig brugt, men det er kun den mint farvede der har synlige brugsspor. Der er en lille misfarvning i malingen, men ikke noget der gør mig noget. Jeg har tænkt mig at bruge det store grå og det mint farvede til at have på sofabordet, så kan fjernkontrollen endelig få en æresplads og jeg kan bruge den lille til at lægge snacks i. Havde jeg en soveværelse med et flot sengebord havde jeg brugt de to mindste der - til at have mobil og smykker liggende i når jeg sover.

Jeg fik straks de to fade i brug da vi kom hjem - og de var tørret af - og jeg mærker idag straffen for slikfadet. Så kan man lære det! Håber i alle havde en god søndag og at i har fået en god start på ugen. Jeg vender snarest tilbage!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar