Igår skulle vi en tur til Risskov (kæresten skulle til noget behandling) og bilen ville pludselig ikke bremse! Men afsted skulle vi - så der blev bremset med håndbremsen derud og hjem. Vi blev enige om at vi hellere måtte få dem fikset, så turen gik mod Frederiks hvor han ordnede bremser til kl 18.30.
Endelig var det så meningen vi skulle hjem efter en hel dag hjemmefra. Hjem til plejekillingen Isa og de andre katte. Samt få noget sen aftensmad.
Synet der møder mig da jeg kommer hjem glemmer jeg aldrig! Isa ligger i den bløde kurv som en flitsbue. Jeg tænker straks at hun er død og er ved at tabe de varer jeg har i hænderne.
Vi får hende ind i stuen og vi prøver os frem med noget førstehjælp, da vi hverken kan mærke puls eller vejrtrækningen. Dog kramper hun stadig og bevæger sig lidt.
Kæresten ringer til en fra dyreinternatet og får af vide der ikke er noget at gøre - hun har nok fået en hjerneblødning - vi skal bare vente en time så er hun helt død og så kan vi smide hende i skraldespanden. Vi bliver chokeret over den udmelding, men vi tænker at så er hun nok hjernedød og kan derfor højst sandsynligt ikke mærke smerter.
Vi lægger hende varmt og prøver med lidt hjertemassage igen og nusser hende. Vi får så endelig efter 1,5 time fat i kvinden vi kender som kredsformand i Dyrenes Beskyttelse. Hun bliver forarget over den besked vi fik fra dyreinternatet og siger vi kan køre til dyrlægen og få hende til st ende dyrets lidelser.
Vi skynder os afsted og dyrlægen fortæller at hun er i live og det virker til at hun er dehydreret og jeg får det straks skidt. Hun har jo haft tynd mave et par dage og jeg har kun givet skånekost og noget mad specielt til diarré, men har ikke gjort det intensivt da jeg ikke har tænkt over alvoren i en lille kat med diarre. Dyrlægen siger at det kan de dø af at have i den størrelse.
Hun giver den fred og vi tager hjem igen. Uden Isa og med den værst tænkelig smag i munden. Jeg hylede i stride strømme hele vejen hjem og kunne slet ikke forlige mig med situationen. Det var min skyld. Jeg havde ikke tænkt over at hun kunne dehydrere - selvom jeg burde vide det (er jo for fa'en næsten sygeplejeske)!
Aldrig har jeg haft det så skidt med mig selv og har det stadig! Tudede mig selv i søvn igår og havde mareridt om katte og killinger. Har besluttet at det skal være slut med plejekillinger for jeg kan åbenbart ikke tage ordentlig ansvar for dem og kan ikke passe godt nok på dem
Så Hulda bliver forkælet ekstra og nusset en masse. Det er også som om hun kan mærke at vi er kede af det. Så hun søge en masse tryghed. Hende beholder vi til vi finder et godt hjem til hende. Nænner ikke at sende hende til en tvivlsom skæbne på internatet - ikke efter de råd de kom med! Og især ikke efter se aflivede Findus uden god grund!
Kan ikke stoppe med at tænke at Isa er død af tørst - hun må have lidt en masse. Har været alene og bange. Det er frygteligt og ikke til at bære. Håber du sover godt min skat og at du hygger dig med Findus i kattehimlen! Du er virkelig savnet og vi er så kede af at have svigtet dig! Du bliver aldrig glemt! ❤️
Ingen kommentarer:
Send en kommentar