torsdag den 19. marts 2015

Når planer ændres


I mit forrige indlæg fortalte jeg hvad jeg skulle fordrive denne uge med, og der er sket lidt ændringer undervejs - grundet manglende overskud. Jeg kan skamme mig over at der ikke er blevet trænet en eneste dag i denne uge (måske jeg orker (gider) i morgen), men skal på trods af det være stolt af at jeg er stået tidligt op hver eneste dag og er nået ind i en rytme hvor jeg kommer tidligt i seng og får sovet 7-8 timer.
Det er egentlig underligt at jeg i de sidste 14 dage er kommet op før 7 - det er ikke sket de sidste 5-6 år. Har tidligere været totalt a-menneske og har altid (med få undtagelser) været et morgenmenneske og været tidligt oppe selv i weekenderne, men så har det langsomt udviklet sig til at jeg er blevet et d-menneske og nærmest ikke har været til at få op af sengen.

Snakkede med min læge om det idag og hun sagde det meget vel kunne skyldes at jeg har oparbejdet depressionen over flere år og derfor har mærket denne ændring. Hun mener også at den nuværende ændring er tegn på at medicinen/behandlingen virker lige så stille og jeg derfor er ved at være "a-menneske" igen. Dog har jeg det ikke meget bedre psykisk, men jo kan da se nogle meget små fremskridt, så det er godt nok. Fokus på det positive!
Lægen mener også at der er ændringer at spore i min ansigtsmimik og at hun får mere og mere øjenkontakt med mig - der er liv i mit ansigt siger hun. Lyder sgu lidt creepy - forestiller mig orme der titter ud rundt i krydderen. FØJ! Spøg til side så er det da tegn på at jeg gør noget rigtigt og at det går den rigtige vej (forhåbentlig 7-9-13).

Skulle have været til udredning nede hos psykiatrien i onsdags, men vores bil gik i smadder, så kæresten var ude og reparere i den hele dagen - ville gerne have ham med derned som støtte, så det er udsat til den 30. Derudover er jeg nu færdig med at få besøg af mobilteam i denne omgang. G mente at det måtte være rigeligt med 3+ personer jeg skal forholde mig til (læge, psykolog og psykiatrien). Samt at jeg ikke rigtig har fået så meget ud af at hun er kommet - udover en der holder øje med mig og sladre til lægen.
Så det er jeg egentlig glad for jeg slipper for. Skal også først til lægen igen efter påske, så der er lidt mere ro på. Skal dog til psykologen næste torsdag, så det står ikke i stampe. Har også tænkt mig at sørge for at komme lidt ud hver uge - evt. se om jeg ikke kan få kridtet træningskoene - om ikke andet så 1x i ugen til at starte på (kryds fingre!).

LAAAANG smøre fra mig idag, men havde lige brug for at komme ud med ugens tanker. Der er dog også noget jeg gerne vil dele, men ikke må endnu - øv bøv!
Håber i nyder fredagen i morgen. Jeg skal over og besøge den halv-skaldede familie i weekenden- daddy har føs'dag det gamle liv - så vi kører lige så snart jeg har fået hentet en (længe ventet) pakke fra Matas på posthuset - den har dælme været længe undervejs. De har vidst haft lidt travlt, men glæder mig bare til at få min bestilling - skal nok dele den med jer samt mine bestillinger fra Yves Rocher!

God weekend til jer - vi "ses" i næste uge!



1 kommentar:

  1. Kunne da være super lækkert hvis der er fremgang og at medicinen begynder at virke. Ofte er man selv den sidst der rigtig opdager det, det er sku lidt sært. :D
    Husk du ikke skal dunke dig selv i hovedet med at du ikke fik træne eller gjort de ting som du havde planlagt. Du er sygemeldt og skal bruge tiden på at passe på dig selv. Træningen skal nok komme når du får det bedre. Lys og luft er vigtig, så stik hovedet ud af vinduet de dage hvor du ikke magter at gå ud i verdenen.. Ha Ha.. Ej jeg er vidst lidt overtræt nu..

    Sender en masse kram og varme tanker og håber du får en skøn weekend på fyn,

    Knus <3

    SvarSlet