lørdag den 17. januar 2015

Hvorfor skal folk altid tro at de ved bedst!?

Der er noget jeg har undret mig meget over nu her hvor jeg er blevet sygemeldt. Det skal lige siges at dette ikke er møntet på nogen specifikt, men mere er en generel observation (bare så folk ikke føler sig trådt over fødderne). Hvorfor er det at folk altid tror at de ved bedre end jeg gør? Hvorfor er det at de tror de kender løsningen på alle MINE problemer!? Er det fordi at når man bliver syg så skal folk, for at tage afstand eller hvilken grund de nu har, komme med alle "de ting man burde have gjort anderledes" for ligesom at sige at man kunne have undgået det? "Det er din egen skyld!". Det er i hvert fald sådan det opleves. 

Det skal dog siges at det er rart at folk trods alt har interesse for at hjælpe, men hvornår har jeg lige bedt om løsninger - fremfor simpel støtte i form af at vedkommende lytter og bare er som vedkommende altid har været? Det er rent tankespind fra min side. Det har nu altid undret mig, når jeg har haft problemer (ikke kun ved sygdom), at folk altid ved bedre end mig i krise situationer. Tænker om jeg ikke også selv er sådan? 
Hvorfor er det lige at vi reagere sådan på andres problemer? Med løsninger og kloge ord? Er det fordi vi egentlig har en form for dårlig samvittighed for ikke at have hjulpet tidligere og derfor skal kompensere med viden og løsning? Eller hvad er det der gør at vi føler at det er ok at vi "blander" os?

Dog er der noget som er langt værre end denne type "hjælp" og der er når folk lukker totalt af overfor ens problemer. Har af en ekstern underviser fået nogle visdomsord jeg gerne vil dele med jer.

HVIS MAN KAN VÆRE DER VED FEST OG GLÆDE - SKAL MAN OGSÅ KUNNE VÆRE DER I SORG OG KRISE!

Disse visdomsord har jeg desværre også oplevet at nogle folk ikke lever efter - ved ikke om det er fordi vedkommende er konfliktsky eller bare ikke billiger at jeg er sygemeldt, men det må vedkommende selvom. Nogle gange skal man ud i problemer for at man finder frem til hvad der er skidt og hvad der er kanel (flot som jeg kaster om mig med vise ord, hva?). Beklager hvis min undren ikke giver helt mening for jer, men har bare sådan tankemylder og der dukker sommetider nogle sære tanker og overvejelser frem og tænker jeg ligeså godt kan dele dem med jer, for hvem gider ellers høre dem?

Håber i nyder jeres weekend og tak til jer der hænger i! Husk at man altid kan skrive til mig hvis man har nogle kommentarer eller spørgsmål. 

3 kommentarer:

  1. Jeg har simpelthen tænkte de samme tanker alt alt for tid. Jeg hader når folk prøver på at gi mig råd, det er alligevel en umulig opgave.. ha ha..

    Samtidig er jeg sådan en der selv prøver at komme med gode råd, hvorfor gør jeg det, når jeg selv hader det.. undre mig hver eneste dag.. :D Måske er det bare sådan noget som ligger i mig..

    Jeg er kommet frem til at det handler om folks egen usikkerhed, uvidenhed, magtesløshed og vilje til gerne at ville hjælpe.. De fleste vil rigtig gerne hjælpe mig, men de færreste ved at jeg allerede har prøvet alt af.. så de har som sagt tabt på forhånd.. ha ha..

    Krammer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahaha ja. Morale er godt, men dobbeltmorale er dobbelt så godt! ;D Jeg er også hurtigt ude med "Lotte-ved-bedst" hatten når folk har problemer.

      Slet
    2. Ha Ha... Det er svært at styre, for jeg vil så gerne hjælpe.. men jeg ved også at folk er nød til at finde deres egen vej og lære hvordan de kan hjælpe dem selv.. men lytte skal de sku.. ha ha

      Knus <3

      Slet