fredag den 5. december 2014

5. december - Personlig juletraditioner

Idag er det 5. december og fredag (weekend = yay!) og emnet er idag personlige juletraditioner. Jeg ved ikke om jeg har nogen som sådan personlige af slagsen, men en jeg har arvet fra min far er, at 1. juledag om morgenen der skal jeg have risalamande til morgenmad (ELSKER risalamande), samt at jeg gerne skal have det et par gange inden juleaften. Dog kan jeg inden juleaften (og 1. og måske 2. juledag) godt nøjes med det man kan købe i bøtter fra supermarkederne, som også smager ganske fortrinligt! Der er dog ingen der slår min fars!!!

Jeg går mest op i maden juleaften, og dette har jeg også fra min far. Derfor har jeg også foretrukket at holde jul derhjemme, fremfor hos svigermor, da hun bare ikke går op i det med samme sjæl som hos min familie. Julen er noget af det eneste jeg går meget op i og jeg er endnu ikke villig til at ofre den. Specielt fordi hendes risalamande er noget af det ringeste jeg nogensinde har smagt. Føj! Tynd og tam i smagen - virker mere som flødeskum fortyndet med vand og med klumper i. Men smag og behag. Man har jo sine traditioner og dem værner man (JEG) om.

Derudover har vores lille familie en masse juletraditioner og dem kan jeg lige remse op her: 

  • Vi pynter juletræ oftest aftenen inden juleaften (lille juleaften), samt at vi samme aften spiser risengrød (sødgrød som bliver til risalamanden)
  • Julemorgen står jeg tidligt op sammen med min far og så laver vi risalamanden, så den kan nå at trække smag. :P (glæder mig allerede!)
  • Imens far kokkerere og jeg eventuelt hjælper, så skal der ses julefilm og juletv i stuen! (dog har de senere års juletv skuffet ENORMT meget) 
  • I løbet af formiddagen blander jeg slikskåle til selve aftenen - går jeg meget op i! :P
  • Der bliver dækket bord i stuen - og vi går meget op i at det bliver gjort pænt!
  • Når julemaden er indtaget går vi som regel en tur, for at igangsætte fordøjelsen (lyder klamt, men virker super godt!
  • Da mig og min søster var yngre lagde min mor julegaverne under træet imens vi andre gik en tur ovenpå julemaden, men hun er nu begyndt at gå med. 
  • Når vi kommer tilbage fra gåturen bliver der spist risalamande og den der får mandlen får en mandelgave (som i så mange andre familier)
  • Når det kommer til selve juletræs-akten, så er det mange år siden vi har danset om juletræet, faktisk kan jeg ikke huske hvornår vi gjorde det sidst, og vi synger heller ikke julesange (dog kan mig og søs godt lufte vores manglende sangevner i løbet af dagen!)
  • Når der pakkes gaver ud, så gør vi det én af gangen og man venter indtil denne er færdig med at pakke ud. Så misser man ikke hvad den anden har fået, samt at vi sjældent har så mange gaver.
  • Derefter gufles der juleslik og ses film, indtil man går død grundet mavepine!
Det var mine (min families) juletraditioner! Beklager at jeg altid er lidt sent ude med indlæggene, men mine dage går bare tit i ged for mig. Tak til Jeanette for denne Jule Blog Challenge - det er sjovt at være med!



2 kommentarer:

  1. Super hyggeligt indlæg og den der med risalamanden kunne da være jeg skulle overveje.. Jeg elsker det.. troede ikke man måtte få den slags til morgenmad, men det lyder fandeme lækkert.. :P Ha Ha..

    SvarSlet
    Svar
    1. Man må alt det syndige når det er jul! ;)

      Slet