4. December - Yndlings juleminde

Som jeg skrev igår er jeg med i Jeanettes Jule Blog Challenge! Dagens challenge er at man skal fortælle sit yndlings juleminde, og det har jeg funderet over hele natten - hahaha - men jeg er nået frem til et minde jeg ser tilbage på med stor glæde og savn. Jeg har mistet alle mine bedsteforældre - på begge sider - og mit yndlings juleminde (trods jeg ikke husker så meget fra den tid) er dengang der blev holdt julefrokost for hele min mors familie hos min mormor og morfar. Alle var samlet og det var bare super hyggeligt! Dog var jeg kun 5-6 år gammel, da min mormor døde og julefrokosttraditionen fulgte med hende i graven. 

Den blev dog genoptaget (med de familiemedlemmer der ikke var blevet uvenner efter hendes død) da jeg var 11. Den blev den holdt hjemme hos os, men det blev aldrig det samme uden mormor. Derfor gik det også hurtigt dødt igen, og det er ikke så ofte mere at vi ses på den side af familien - folk kan simpelthen ikke sammen. Der er altid nogen der føler sig bedre end andre og så opstår der konflikter.

Så i vores familie er julefrokost en meget sjælden begivenhed og sidste års julefrokost var ingen succes - den endte i giga drama og jeg vil spare jer for detaljerne. I år bliver der ikke holdt julefrokost, så det eneste jeg skal til af events i december er selve juleaften sammen med mine forældre og søster - samt en "før-juleaften" hos min svigermor.

Når dette er mit yndlings juleminde kan i sikkert godt forestille jer at jeg er ked af at det ikke er en begivenhed der gentager sig hvert år, men på den anden side er disse familiesammenkomster ofte fyldt med pinlig tavshed og bedreviden fra folk der tror de er orakler. Så det er egentlig meget godt at min mormor ikke er her - for så er jeg sikker på at min mor og hendes søskende havde fået en alvorlig overhaling! Hun gik altid meget op i at samle familien og sprede hygge - hun brød sig ikke om konflikter og var generelt en støttepæl i familien - så hun mangler for at gøre julen komplet og det har hun gjort i snart 21 år. 

Håber hun trods alt kan se ned på os deroppefra og glæde sig over at vi i det mindste i vores lille familie gør alt for at gøre juleaften hyggelig og jeg håber at kunne bringe hendes traditioner ind i min egen familie engang i fremtiden, hvis jeg er så heldig at få børn. 

Beklager hvis det blev et lidt hyleri-blogindlæg, men det er mit kæreste juleminde og jeg ville ønske jeg kunne få lov at opleve noget lignende igen!