torsdag den 11. december 2014

11. december - Julegave shopping

Gaverne der skal med til Sydfyn juleaften! Her er til 5 mennesker!

Når det kommer til julegaver, så har jeg bestilt de fleste på internettet - på diverse websider - med større og mindre succes (når man modtager et spil der er i brudt emballage og brugt, og dette ikke var gjort klar på hjemmesiden, så bliver man en smule bitter)!
Min Sims 4 mus! (blærer mig slet ikke!)

Derudover har kæresten og jeg været på gave-jagt i Viborg, og vi er blevet færdige med alle julegaverne for en uge siden! Så selve juleshoppingen er overstået, i hvert fald når det kommer til selve julegaverne. I år har vi brudt vores oprindelige budget og det er fandme træls når man i forvejen ikke er lavet af penge (se selv bunken foroven - og der er flere til kærestens familie på 3 mennesker).

Så jeg håber folk bliver tilfredse og glade for det de får, ellers skærer jeg yderligere i gave budgettet næste år (gør vi nok alligevel). MEN nu er det for mig ikke gaverne det kommer an på, men derfor er de jo noget der hører julen til! ;)
Jeg har nok givet min kæreste for flest penge, og er også hans jeg har brugt mest tid på at finde, så jeg er spændt på om han kan lide det jeg har fundet - har nemlig bevæget mig udenfor hans ønskeseddel, og det er lidt risikabelt, men satser på jeg kender ham godt nok! :)

Grunden til at jeg primært benytter mig af online shopping, er at jeg ikke er så glad for at shoppe når der er for mange mennesker! Jeg dur ikke så godt til store forsamlinger, og især ikke julestressede folk (der samtidigt synes det er skægt at slæbe deres skrigende parasitter med)!
Jeg glæder mig enormt til juleferien nu, for det bliver skønt at slappe lidt af. Det kunne jeg godt bruge (er dog bange for jeg kommer til at stresse over kommende eksamen og praktik).

Glædelig 11. december til jer og håber i kommer godt igennem jeres juleshopping!

Her er der lidt billeder af gaverne (indpakket self. D'oh!) Som i kan se har jeg meget forskelligt gavepapir og dette er kun et lille indblik i alt det forskellige julegavepapir jeg ejer (kæresten sukker hver gang jeg vil have mere!).



Elsker at pakke gaver ind, og elsker at sætte mine egne små detaljer på - her ugler på min mors gave (gavemærke og guldklistermærket er købt i Ikea). Elsker forresten det gavepapir - det er bare julet på en fed måde!


En af kærestens gaver fra mig - læg mærke til fuglen med nissehue - er klistermærker jeg har købt i MID Hobby i Viborg. Han har fået et nøddeknækker-gavemærke fra Ikea! Gavebåndet (det mørke) er mere bronzefarvet end det ses her!



Et lille hjørne af svigermors julegave!


De to ovenstående billeder er gaverne fra kæresten til mig - er slet slet ikke nysgerrig og har ikke *host* løftet lidt på dem! (vil lige sige det er hans "design" ift. julegaveindpakning - MÆND!)


 Ovenstående er gaven til kærestens bedstemor! Traditionelt gavepapir her!



Tror denne er en lille gave til min far. Båndet er altså mere mørkerød end det ses her - her er det næsten mørk pink! Samt gavepapiret er lidt mørkere - er faktisk vild med det!



Gaverne til kærestens lillebror!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar