lørdag den 18. oktober 2014

Min musik ønskeliste!

Jeg sidder meget og lytter på Spotify for tiden og hvor er der bare nogle albums jeg skal have fat i! Jeg køber gerne albums af de musikere jeg holder mest af - det er bare mere rigtigt end at lytte "gratis". Mit aller største album ønske er helt klart det nye af Tina Dickow - Whispers! Det er bare indbegrebet af lækkerhed og ørerorgasme! Især sangene "As Far As Love Goes" og "Someone You Love" - dem skråler jeg med på, selvom det næsten er kriminelt at ødelægge dem! Titelsangen "Whispers" er også fantastisk - hun har formået at forny sin lyd med lidt "rockede" toner (hun synger fantastisk i dybe toner) og det er fedt! Som i nok kan forstå er jeg helt pjattet med dette album og har altid været stor fan af hendes musik og stemme! Hun er fantastisk!


Billedet er lånt fra Stereo Studios hjemmeside

Derudover er der et andet album jeg er meget sulten efter at få fingrene i - et hvor to af mine ynglingsmusikere synger sammen og det er virkelig ørerorgasme af største kaliber! Jeg taler selvfølgelig om Mads Langer & Tim Christensen - "Side Effects"! Sidstnævnte er jeg opvokset med - i hans Dizzy Mizz Lizzy dage - og jeg har elsket ham dengang og lige siden - hans stemme er den smukkeste af alle mandlige sangere og jeg høre ofte hans soloalbummer og kan næsten alle hans sange udenad! 
Mads Langer fangede mig også med sin fantastiske stemme og ikke mindst hans tekster - der fanger mig og betager mig! De er gode at sidde og dagdrømme til - er dagdrømmer med stort D!
Dette album har jeg også lyttet til og kan alle sangene (de få der desværre er) og skråler også gerne med til dem (når jeg er alene og (forhåbentlig) uden for hørevidde). Så dette er også på ønskelisten!

Billedet er lånt fra Stereo Studios hjemmeside

Nu er det ikke fordi at jeg kun er til "sing-a-song-writer" og det mere melankolske musik. Jeg er til alt slags musik (undtagen jazz, blues, Schlager og danskpop) og jeg høre også meget rock og heavy metal. Derfor er AC/DCs nye album også på ønskelisten når det udkommer! Jeg høre alt fra Metallica, Rammstein, Disturbed og noget så modsat som klassisk musik. så jeg er til lidt af hvert. For tiden er det dog mest Tina, Tim og Mads der lyder fra mine højtalere eller høretelefoner! 

Hvilken albums er på jeres ønskelister for tiden eller foretrækker i iTunes og Spotify?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar