torsdag den 23. oktober 2014

BuzzadorBLOG - Air Wick "Black Edition" duftlys

Jeg er så heldig at få lov til at buzze Air Wick "Black Edition" duftlysene og jeg har glædet mig meget lige siden jeg fik meddelelsen. Min søster har fortalt om dem før, men jeg har aldrig rigtig fået dem købt, så er glad for jeg kan prøve dem nu og se om det er noget der tiltaler mig. Jeg er i forvejen glad for duftlys og er som andre kvinder glad for at hygge i skæret fra lys. For tiden er hele lejligheden også opvarmet af de lys vi tænder når mørket falder på, så denne buzzning passer perfekt herhjemme hos mig!

Jeg åbnede pakken og blev allerede der imponeret over duftene der bredte sig fra lysene - de er meget velduftende og min favorit er allerede den med Apple & Cinnamon! Den er bare perfekt til den kommende jul og passer egentlig også til efteråret. Så jeg ser frem til et velduftende hjem i den næste måneds tid hvor testningen står på!



Apropos min søster, så se lige hvem der dukker frem på bagsiden af den folder der fulgte med! 

Der var to duftvarianter med og som sagt så er min favorit Apple & Cinnamon, derudover er der varianten Purple Blackberry Fig og jeg synes begge dufter rigtig godt og er klart dufte der gerne må fylde folks næser når de træder ind i lejligheden! Der er benyttet æteriske olier i selve lyset og dette sikre at disse skønne dufte bliver spredt rundt i rummet på en behagelig måde. Der er forskellige mønstre på selve glasset og jeg har faktisk også set på de svenske buzzere at der findes andre end disse to også, men de er vidst for nye til i kan se dem i butikkerne endnu.


Det der også er med til at skabe den hyggelige stemning udover duftene er de regnbuefarvede lys der bliver kastet fra lyset - det sker nærmest som magi så snart lyset er blevet tændt! Det er faktisk super flot, selvom jeg havde en forestilling om at det ville være lidt for meget, men det er ganske hyggeligt og bliver ikke for "julelys"agtigt!


Jeg har valgt at sætte dem sammen med mine Halloween lanterner for at vise at det faktisk passer godt ind i min nuværende pynt - især når de lyser grøn, rød og orange!


De kan også se flotte ud sammen med mine "blad-hængere" i vinduerne, men det skal være mørkt før man kan se lys/farve effekten de giver!



Lysene kan brænde i op til 30 timer og det er sgu nødvendigt herhjemme, da der dagligt bliver tændt lys, som en del af eftermiddag-/aftenhyggen! Jeg er virkelig spændt på at få afprøvet dem - især også i selskab med andre. Hvis de viser sig at opfylde de forventninger jeg har fået ved førstehåndsindtrykket kunne det være at jeg skulle finde dem næste gang jeg er i Bilka, Føtex eller i nogle af de andre dagligvarebutikker - for de koster alligevel kun ca. 50 ,-. 

Jeg melder tilbage senere med mine oplevelser med lysene - der skal hygges igennem i weekenden!

#AirWickDuftlys #Buzzador

1 kommentar:

  1. Jeg er ikke så meget til duftlys normalt - men der er ikke noget mere afslappende end aroma spa lys - tænd et og nyd roen ..

    SvarSlet