torsdag den 28. august 2014

Det er svært ikke at være en kælling!

Første uge er overstået (vi havde kun lektioner man-ons) og jeg har to studiedage samt weekend nu. Jeg er egentligt overrasket over hvor hårdt dette modul bliver - samt hvor meget fritid der kommer til at gå på skriftligt projekt... Vi har lange dage og kun 1 studiedag pr. uge, så det kommer til at trække tænder ud, da projektet skal laves sideløbende med undervisningen. Vi har minimum 100 siders pensum hver dag, så der skal også læses en del... O.o Jeg behøver nok ikke sige at mit stressniveau på nuværende tidspunkt er højt og humøret/psyken har fået det værre.

Det er nok ikke svært at forestille sig at jeg er lidt af en kælling at være i nærheden af herhjemme og det resulterer bare i ubehageligheder og skænderier, som egentlig ikke gør situationen bedre, men det er bare SÅ svært at slappe af og være - når man kommer hjem og stadig har pres ift. pensum, forventninger, nervøsitet, eksamenstanker og følelsen af utilstrækkelighed. Derfor er jeg også bare 20 x mere følsom og farer i flint ved det mindste og det er sgu bare træls at være i - både for kæresten, men også mig.

Så dagen idag kommer til at gå med at være alene på kontoret, da jeg for at være ærlig - ikke kan holde ud at være i nærheden af andre. Jeg bider og hyler konstant, men skal helst nå at få læst en god portion af pensum til næste uge - nu må vi se....Synes sgu ærligt talt livet er noget lort for tiden - tænker tit at det ville være rart bare at trække stikket ud og forsvinde. 

Jeg forsøger at holde fanen højt (halvhøjt) og derfor er det ikke nu jeg skal igang med slankekur, da min indbildte "glæde" tit skyldes slik eller søde sager - trøstespisning har djævlen skabt, og dem der siger man bare kan tage sig sammen: LUK RØVEN HVIS DU IKKE SELV ER I SAMME BÅD! Bum! Det var vidst nok kællingeudbrud fra mig idag!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar