tirsdag den 9. februar 2016

Søskende-hygge på Sydfyn og fantastiske loppefund!

Som jeg skrev igår så var kæresten og jeg på Sydfyn i weekenden. Det betød en masse hygge med min søster og resten af familien. Fredag tog vi et smut til Rosengårdscentret i Odense og fik shoppet lidt og snakket en masse. Vi fik også optaget to videoer, da vi kom tilbage til Faaborg - hvoraf den jeg viste igår er en af dem. 
Det er forholdsvis sjældent at vi tager mod Fyn, så har været tiltrængt med noget søskende-hygge. 
Dog kan det være svært i en familie som vores, at få lov til at snakke når de andre er i nærheden, så føler stadig ikke helt at vi har fået snakket sådan rigtigt, som jeg tror vi begge trænger til, men satser på alenetid næste gang.


Lørdag tog jeg med mine forældre til Loppeladen (en butik fyldt med loppeting) og der fandt jeg uden tvivl det bedste køb i laaang tid. Mine øjne fald over denne lysestage med blå og grålige dråber på, og jeg måtte bare eje den - også selvom der stod 95,- på den. Vendte den om og så den er fra Lyngby Porcelæn, ikke at det nødvendigvis gjorde nogen forskel - eje den måtte jeg bare. 
Ofte vælger jeg at lade tingene stå hvis de, efter min mening, koster lidt for meget. 

MEN denne gang valgte jeg at tage den med fordi jeg altid ender med at fortryde det bittert efterfølgende, og næste gang man kommer forbi er det solgt. Købte også den forreste af de to marmorstager til 10 ,- og så tænkte jeg at jeg ligeså godt kunne tage den lille skål med i samme mærke som stagen - den stod til 50,-. I Loppeladen må man gerne "prutte" om prisen og min far fik det "pruttet" ned til 125,- samlet, så jeg er godt tilfreds!



Har længe villet have en stage magen til denne og er simpelthen så glad for den! Den står også i vores glasskab, da kæresten allerede har haft ødelagt en af mine skatte (Bjørn Wiinblad stagen!). Men tænker at den skal frem når der skal tages billeder eller hvis jeg skal dække bord til særlige begivenheder.

Har forresten helt glemt at vise jer en anden skat jeg fandt for flere uger siden. Vi var i Århus (som vi er hver tirsdag) og var taget et smut i genbrugsbutikker og her faldt jeg over denne lille panda i porcelæn. 
Den er ikke fra noget fancy mærke og ej heller var den dyr. Den kostede mig 5,- og jeg var forelsket fra første blik. Den har bare et særligt udtryk og er ret flot i detaljerne (den har oven i købet øjenlåg!). Den er helt klart en af de ting jeg er mest glad for - når det kommer til mit pynte-krims-krams. Jeg har nemlig ikke så meget af den slags mere, da jeg har smidt en del ud - hvilket jeg fortryder idag, men hvad skal man gøre - fortiden kan man ikke ændre på.




På fyn så jeg at min mor havde gang i at hækle et corner-to-corner tæppe og jeg fik lokket hende til at lære mig det, og hvor er det bare nemmere end det ser ud! Så nu er jeg også igang. Farverne på garnet er ikke nødvendigvis nogle jeg er super glade for, men tænker det kan bruges i gamer-rummet/kontoret - hvor jeg ofte sidder i sofaen og hækler imens jeg ser tv-serie på vores gamle B&O. Samt at kæresten spendere meget tid der med at spille på sine retro spilkonsoller - samt at han elsker at putte under et tæppe, så der er det helt perfekt. 


Jeg har været noget fraværende herinde i forhold til hvad jeg tidligere har været og det skal jeg nok forsøge at ændre på. Har også nogle andre loppefund, som jeg skal dele med jer her en af de næste par dage, så håber i er klar på noget mere gammel lort, som min kæreste kalder det. Han har tydeligvis ikke forstand på mit "gamle lort" og burde holde sig til sine retro/gamle spilkonsoller.

Håber i har en god uge og at i er kommet godt ind i Februar. Selv har jeg det enormt dårligt og kan godt mærke at jeg skal til at finde på nogle alternative løsninger hvis jeg skal nå at få det bedre inden sidst i april (der hvor jeg burde starte uddannelsen op igen). Hvad disse alternative løsninger bliver må fremtiden vise - en ting er sikkert og det er at min situation ikke er holdbar.

I forhold til mine kalorie "tælning", så var jeg nødt til at opgive i weekenden på Fyn, men er igang igen og har en fornemmelse af at jeg nok skal klare den fremover, så er ret stolt af mig selv. Dog overvejer jeg at opgradere fra 1300 kcal til lidt mere, bare fordi jeg er så uendelig sulten hele tiden. Grådigheden vil ingen ende tage her hos madøret Lotte!

God tirsdag til jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar