Den tomme plads af J.K. Rowling

Forlaget Gyldendal, 2012, Hæftet, 520 sider

Så blev jeg færdig med Den tomme plads, skrevet af Harry Potters ”mor”. Da jeg købte bogen vidste jeg godt at den nok ikke ville være ligeså magisk, som mine højtelskede Harry Potter bøger, men hvor meget anderledes den er har overrasket mig.

Bogen handler om den idylliske landsby Pagford, og dens rige og fattige indbyggere. Sognerådsmedlemmet Barry Fairbrother dør af en aneurisme og hans plads i sognerådet medvirker til en kamp mellem den allerede splittede beboere i Pagford. Spliden mellem de rige og de fattige. 

Man følger begge parter, i form af landsbyens beboere, som alle går og gemmer på hver deres hemmeligheder, hemmeligheder der bliver en del af kampen om sognerådspladsen.

Imens de voksne kæmper med hinanden, har børnene også deres egne problemer at kæmpe med. Især pigen Krystal, som kæmper for at få moren ud af dennes stofmisbrug, samt for at sikre at Robbie, hendes lillebror, kan få lov at blive hos dem.

Jeg havde lidt svært i starten ved at finde rundt i alle de forskellige karakterer man følger i bogen, men da jeg endelig kom i gang og fik styr på masserne, så blev jeg grebet af den realistiske verden jeg blev en del af. J.K. Rowling skriver her ikke om magi, men selve de menneskelige problemer og relationer, som bare virker så oprigtige og ægte, at man bliver dybt berørt af Pagfords beboeres historier og problematikker. De skæbner man møder i bogen kunne man lige så godt møde i den virkelige verden.

Forventer man en ny ”Harry Potter bog”, så bliver man skuffet, men elsker man den måde hvorpå J.K. Rowling (også i Harry Potter bøgerne) evner at fange essensen af hvordan det er at være et barn, som har haft/har en frygtelig barndom – eller en voksen der har det svært og gemmer på private hemmeligheder som kan betyde katastrofe hvis de bliver opdaget – så vil man elske denne bog. Hun evner virkelig at fange læseren med disse frygtelige skæbner og man ønsker nærmest at man kan række ind i bogen og give dem en hånd eller et kram. Hun har bare en god evne til at tage fat i de karakterer som man i det virkelige liv ikke ville kunne lide, men som man igennem bogen fatter sympati for.

Jeg vil sige at det ikke bliver sidste gang jeg læser en bog af J.K. Rowling, som IKKE er en børne/ungdomsbog (så hvis i ved noget om nogle nyere så skriv endelig en kommentar herunder). Hun skriver virkelig godt, og man bliver helt overrasket over hvilke ord hun kan bruge og hvor ægte/realistisk sproget i bogen er.

 Man kan læse om hvordan en dreng oplever sin første oplevelse med en piges nedre regioner, hvor ord som: varmt, stramt og fedtet bliver brugt om denne. Når man kommer sig over ”chokket” nyder man hver en side og jeg sad også og læste til laaaaaangt ud på natten, hvilket har resulteret i at jeg først kom i seng kl 3. en nat. Så jeg kan med sikkerhed sige at jeg har elsket hver en side af den. Er i til bøger om ”den virkelige verden”, mixet med intriger og drama, så er denne helt klart anbefalingsværdig for jer.