Jeg har egentlig noget jeg går og grubler voldsomt over for tiden. Vi har , kæresten og jeg, et "vennepar", som har meget anderledes holdninger end os rent politisk, men egentlig også rent værdi mæssigt. De er væsentlig yngre end os - hvilket nok forklarer de forskellige værdier.
Der sker så det i forbindelse med terrorangrebet i Paris for præcis en uge siden, at kæresten og jeg bliver meget påvirkede af situationen, da vi egentlig har haft snakket meget om, at vi frygtede der ville ske noget - i forbindelse med alle de flygtningestrømme, efterfølgende debatter osv.
Fyren i venneparret (vi kalder ham J) har før snakket meget om at ville omvende os fra det politiske standpunkt vi har (vi stemmer det samme kæresten og jeg), da han mente at vi var for gode mennesker til at have de holdninger vi har ift. flygtninge bland andet.
Det hele ender med at kulminere, fordi min kæreste vælger at kommentere på nogle meget voldsomme (og meget disrespektfulde) statusser som J valgte at skrive på facebook angående terrorangrebet. Han sammenlignede det med et jordskælv der var sket et sted (kan ikke huske om hvor), og mente ikke at man skulle give terrorangrebet så meget opmærksomhed, da han mente at det omtalte jordskælv var værre. Det er jeg så langt fra enig i, men lad den nu ligge.
I bund og grund ender det hele med at de bliver lidt (læs meget) irriterede på hinanden, og SÅ håbede jeg ligesom det stoppede der, da jeg mener man godt kan være uenige og samtidig være gode venner alligevel. Men ham J vælger så at slette min kæreste som ven på facebook. Hvilket jeg finder yderst barnligt.
Min holdning til facebook er, at hvis man vælger at dele sine holdninger derinde - som alle (venner osv.) kan se og kommentere - så må man ligesom forvente at folk med anderledes holdninger kommentere på ens opslag. Ellers synes jeg måske man skulle lade være, hvis man ikke kan klare mosten. Jeg deler aldrig noget som jeg ikke kan stå inde for eller som jeg ikke er klar på at andre mener anderledes i forhold til. Vi er alle frie mennesker med ret til hver vores holdning og tro.
MEN det mente J så tilsyneladende ikke, og det gjorde det bare mere klart for mig hvor intolerant han er. Har længe kæmpet med mig selv over at skulle være venner med en der disliker mig så meget som han gør, og som så dertil mener min kæreste er racist, hvilket han LANGT fra er. Derfor har det endt i at jeg har slettet venneparret som venner på diverse sociale medier, samt at jeg har afleveret de ting vi havde lånt af dem. Slut prut!
Jeg gider ikke omgås mennesker der ikke kan acceptere mig som jeg er, eller min kæreste som han er. Hvis der ikke er gensidig respekt, så ønsker jeg ikke at have noget med folk at gøre. Jeg ønsker ikke et "venskab" med en der finder mine holdninger så beskidte og forkerte - og som har en mission om at jeg skal omvendes, fremfor at acceptere mig som den jeg nu engang er. Jeg har altid været skide ligeglad med hvad folk skulle mene om mig, men jeg samler altså ikke på falske venner, så skal ikke begynde nu.
J havde også valgt at poste på Twitter at min kæreste er racist - vel vidende at ingen af os er venner med ham derinde, men har jeg så tilfældigvis fundet ud af det senere - læst det og kommenteret hvor barnligt jeg synes det er at bagtale folk på den måde, samt smide racist-kortet hvor det IKKE er berettiget.
Jeg tænker ikke at man er racist bare fordi man er bange for de udviklinger der er i vores moderne samfund og har mod til at udtrykke denne frygt. Det betyder jo ikke at man er imod en bestemt race eller gruppe. Hverken mig eller kæresten er racister og jeg finder mig ikke i at blive kaldt det!
Jeg har haft mange bekendtskaber af anden etnisk herkomst og har ikke favoritter når det kommer til racer eller religiøse baggrunde.
Hvorimod jeg synes J er mere racistisk (i hans termonologi) end os, da han mener at folk med vores politiske standpunkt er at tillægge egenskaberne mindrebegavet og dum. Så kan man da diskutere hvem der er mest racistisk! Hvis man altså har styr på betydningen af begrebet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar