Mine forløbende uger har været meget forvirrende, stressende og fyldt med tanker af forskellig art. Jeg har ikke haft det særlig godt psykisk - de nærmere årsager vil jeg ikke komme ind på - og har det stadig ikke. Jeg føler ikke jeg har kunne slappe ordentlig af i denne sommerferie (8 uger i alt - 1,5 tilbage) og frygter for næste modul. Min psykiske tilstand har været meget nedadgående de sidste par år og jeg kan godt mærke at jeg nu har brug for at vende udviklingen for det ikke går helt galt.
Det virker måske lidt kliché agtigt at jeg skriver et sådan indlæg ovenpå den frygtelige nyhed ang. Robin Williams selvmord, men det har bare gjort mig mere selvbevidst - bevidst om at man er nødt til at søge hjælp inden man ender med en løkke om halsen eller i et så dybt sort hul at det er umuligt at komme op igen.
Jeg har spekuleret en del over hvad jeg vil og hvad jeg ønsker - dog virker fremtiden uoverskuelig og jeg kan ikke se hvordan jeg skal komme frem til de ønsker jeg har. Uddannelsen går jo egentlig godt når man tænker på at jeg har det svært psykisk og på hjemmebanen - fik 12 i min forrige skriftlige opgave på trods af problemer med kæresten i dagene hvor jeg skrev. Så er egentlig stolt nok over min indsats - trods at jeg ville ønske jeg fik læst mere. Alligevel har jeg spekuleret over om det er den rette uddannelse for mig lige i øjeblikket. Jeg føler ikke at jeg er tilstrækkelig nok i sygeplejerske rollen.
Jeg føler at mit kærlighedsliv er drænende på min energi og livslyst - mest af alt fordi jeg ikke føler mig tilstrækkelig der heller. I bund og grund kan man egentlig sige at jeg generelt føler mig utilstrækkelig ift. de krav mine omgivelser og jeg selv stiller. Jeg kan ikke følge med mentalt og jeg har mest af alt brug for bare at være, fremfor at skulle præstere.
Vores gård her hvor vi bor er blevet invaderet af VVS'ere, gravemaskiner og et mega dybt hul omkring brønden derude - og vores nye bil, som vi har måtte en masse igennem for at få fat i, kan ikke holde hernede hvor vi kan holde øje med den, samt at der er larm fra 7.00-16.00 hver dag. Det stresser mig og jeg kan slet ikke slappe af herhjemme og når ikke en skid. Så kan man sige: "Hvorfor tager du så ikke ud og oplever noget eller tager væk hjemmefra imens det står på?" Tjo fordi jeg mest af alt har lyst til bare at isolere mig og være alene! Dog er jeg samtidig enormt ensom - selvforskyldt tør siges!
Har dog været ovre og besøge min familie i Faaborg i denne ferie og det er da også gået ok. Det er nogen af de få lyse indslag jeg har haft. Blandt andet havde jeg en super hyggelig dag med min søster hvor vi farvede og klippede mit hår - og det boostede da også min manglende selvtillid lidt, men jeg har bare ikke evnen til at føle noget som helst - ingen glæde, vrede eller tristhed - alt er bare "Meh!" og ligegyldigt - intet kan glæde mig. Det skræmmer mig enormt meget og det har bare stået på i årevis nu.
Resultatet af hyggedagen blev som på billedet og er ganske tilfreds.
Generelt håbe jeg bare på at jeg kan få det bedste ud af den sidste 1,5 uges tid og forsøge at få det lidt bedre - om ikke andet så bare omgås det jeg kan lide. Ved godt at dette indlæg måske ikke ligefrem er det mest spændende at læse, men jeg har bare behov for at komme ud med det. Jeg vil prøve at tage mig sammen og få læst til Harry Potter og gemme mig i dette dejlige univers og derefter forsøge at få en hyggelig aften med kæresten når han kommer hjem.
Eventuelt æde nogle tudekiks og komme videre....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar